Livets Bog, bind 1
Videnskaben og den begyndende åndsenergi. Elektriciteten, stråler og bølger. Forskeren må benytte mikroskoper og kikkerter osv. Forskerens resultater bliver til "teorier", men bliver atter til kendsgerninger. Åndslegemerne og den fuldkomne åndssansning
227. At videnskaben udvikler sig mere og mere frem mod åndelighed, viser sig ganske åbenlyst, når man som før påpeget betragter selve jordmenneskets udvikling fra natur- til kulturmenneske. Vi ser da, hvorledes det efterhånden mere og mere bliver i stand til at betjene sig af finere og finere materielle kræfter. Gennem vind-, vand- og dampkraft nåede det frem til elektriciteten. Med opdagelsen af denne kraft gik videnskaben først realistisk ind på åndelige områder, idet elektriciteten i følge senere analyser er begyndende åndsenergi, men endnu henhørende under tyngdeenergiens tilværelsesplan. Fra denne tyngdeenergiens åndelige zone opdagede jordmennesket endnu finere kræfter. Disse kræfter udtrykker det under betegnelsen "stråler" og "bølger". Men denne åndelige eller elektriske form for tyngdeenergi når endnu yderligere op i en sådan finhed, at den virker direkte på hjernen. Og der hvor denne energi strømmer gennem hjernen, opstår de tidligere omtalte tankeklimaer, der udtrykker det dræbende princip, de dyriske tendenser eller alt, hvad vi kalder "det onde". Men efterhånden som denne energi bliver blandet mere og mere med de næste tilværelsesplaners grundenergier, såsom "følelse" og "intelligens", bliver den mere og mere utilgængelig for de rent fysiske sanser. Og forskeren bøder da herpå ved hjælp af tekniske apparater såsom: mikroskoper, kikkerter osv. Men i de højeste felter, hvor den nuværende videnskab arbejder, er disse sanseforlængelsesapparater allerede begyndt ikke at kunne strække til, og observationerne kan da ikke mere blive rent fysiske fornemmelsesoplevelser, men fremtræder som "udregninger", hvilke jo igen hører ind under åndsfunktionen eller åndssansningen. Der hvor individet gennem sin fysiske sansning har fysisk støtte for alle detaljerne i disse udregninger, bliver disses facitter identiske med åndelige kendsgerninger. Men her på grænsen af den fysiske sansnings område får individet altså mere og mere vanskeligt ved at finde fysisk støtte for alle detaljer i sine forskningsemner, idet mange af disse detaljer er utilgængelige for de fysiske sanser. Individet må da ud fra de af detaljerne, der endnu er tilgængelige for dets materielle sansning, erstatte de ikke materiel synlige detaljer med formodede detaljer. Men i sådanne tilfælde bliver udregningernes facitter ikke kendsgerninger, men derimod det, vi kalder "teorier". Og videnskaben glider således her fra at repræsentere praktiske fysiske kendsgerninger over til kun at kunne repræsentere fysiske teorier. Men da årsagen til, at nogle af detaljerne således begynder at blive utilgængelige for den fysiske sansning, skyldes den omstændighed, at de er af åndelig natur, hvilket vil sige, at de er iblandet så megen følelses- og intelligensenergi, at de langt overstiger kræfterne for forskerens endnu spæde åndslegemer, vil videnskaben jo atter komme til at repræsentere kendsgerninger, når dens ophavs åndslegemer bliver tilstrækkeligt udviklede. Men disse kendsgerninger bliver altså ikke fysiske, men åndelige. Men da de fundamentale åndsdetaljer hovedsagelig består af harmoniseret følelses- og intelligensenergi, hvilket vil sige "kærlighedsenergi", på samme måde som de fysiske detaljer hovedsagelig består af harmoniseret tyngde- og følelsesenergi, der giver "fysisk energi", må åndslegemerne altså udvikles således, at de netop kommer til at fremtræde i tilsvarende harmoni. Dette vil igen sige, at ligesom tyngdelegemet og følelseslegemet måtte udvikles til en bestemt indbyrdes harmoni for at kunne give individet evne til fysisk sansning, således må følelseslegemet og intelligenslegemet også udvikles til en bestemt indbyrdes harmoni for at kunne give individet evne til at sanse kærlighedsenergien, hvilken sansning jo er identisk med den fuldkomne åndssansning.