247. Umiddelbart efter den hvide linje foroven ser vi en lille hvid stjerne, fra hvilken der i retning til højre udgår en stråle fremtrædende i gul farve. Denne stjerne og stråle er udtryk for jordmenneskets tiltagende religiøse princip og gudsdyrkelse. Og denne stråles tiltagende udvidelse på symbolet skal altså udtrykke, at nævnte religiøse princip fra en spæd og primitiv begyndelse gennem overtro eller mange forskellige suggererede forestillinger tilsidst bliver en fundamental livsfaktor, gennem hvilken jordmennesket udvikler sig til at kunne opleve den store fødsel eller en permanent åndelig dagsbevidsthed. På symbolet er den store fødsel synliggjort ved den stjerne, som danner afslutning på den gule stråle. Og de to mægtige hvide stråler, der udgår fra nævnte stjerne, er således udtryk for "den forklarede tilværelse" eller "den kosmiske bevidsthed", der gennemtrænger alt. Til højre for den hvide linje begynder altså dyrets udviklingsstadier som "jordmenneske". De første eller mest primitive stadier findes dog ikke mere på jorden, men er forlængst uddøde, og der bliver derfor mellem de nulevende mest primitive jordmenneskers og de almindelige dyrs udviklingsstadier et manglende led. Væsenernes passage af dette mellemled kan derfor ikke mere opleves på jordkloden, men foregår ifølge senere analyser på andre kloder. Fra den hvide linje og frem til den under keglen fremstillede orangefarvede stjerne bæres væsenernes udvikling af "den guddommelige suggestion", hvilket i overvejende grad vil sige af tro uden viden. Men efterhånden som væsenet i udvikling når frem til denne stjerne, begynder det at blive uimodtagelig for suggestion, hvilket altså i dette tilfælde vil sige, at det begynder at komme i en tilstand, hvor det ikke mere kan tro uden at vide. Det begynder nemlig her at få evne til at opleve "viden", idet dets intelligenslegeme i samme zone begynder at gøre sig gældende. I kraft af dette legeme opstår som tidligere omtalt "videnskaben". Og den omtalte stjerne er da også udtryk for den nuværende jordiske videnskab. Da den jordiske videnskab endnu arbejder temmelig adskilt fra følelseslegemet, og intelligensfunktionen således for en tid er den altbeherskende, bliver nævnte videnskab derved af materialistisk natur, hvilket vil sige, at den kun kan iagttage de rent fysiske felter, eller felter, der er tilgængelige for de fysiske sanser i forbindelse med de optiske apparater eller hjælpemidler. Den jordiske videnskabsmand kan derfor kun iagttage medvæsener af sin egen art, hvilket vil sige andre jordmennesker. Dernæst kan han iagttage dyrene, planterne og de mest fremtrædende grove mineraler og stofmaterier, stråler og bølger. Her standser hans nuværende undersøgelsesfelter, fordi han netop her møder den fysiske verdens grænse, og den videre forskning derfor kun kan foregå under en anden sansedimension, hvilket i dette tilfælde vil sige en sansedimension baseret på en fremragende, jævnbyrdig udviklet eller harmoniseret intelligens og følelse. Den almindelige videnskabsmand ser altså i kraft af sin forskning endnu kun tilbage i udvikling, hvilket vil sige, at han kun ser realiteter, der ligger bag hans egen udvikling. På symbolet er dette udtrykt ved den fra stjernen udgående grønne stråle. Denne går jo tilbage over dyreriget, over planteriget til mineralriget. Den rene intelligensforskning kan altså kun give individet materiel eller fysisk viden. Men da de væsener, der endnu ikke har fået følelseslegemet tilstrækkeligt udviklet, netop her får de sidste former for lidelse, hvorigennem samme legeme bliver udviklet og tilpasset til at gå i harmoni eller samarbejde med intelligenslegemets funktioner, opstår kærlighedsevnen. Som vi allerede ved, menes der hermed naturligvis ikke befrugtnings- eller forelskelsesevnen. Efterhånden som førstnævnte evne bliver udviklet begynder individets følelseserfaringer at spille ind i dets intelligensforskning, og videnskaben bliver her til "filosofi". Dette er på symbolet udtrykt ved den fra stjernen fremefter udgående gulgrønne stråle. Da intelligens og følelse i denne zone kosmisk set endnu befinder sig på et mindre fuldkomment eller mangelfuldt stadium, må samtlige væsener her endnu i stor udstrækning udfylde de manglende led eller ukendte terræner i deres viden med formodede detaljer eller teorier. Disse vil så igen naturligvis blive mere og mere ægte eller i harmoni med virkeligheden, alt eftersom man nærmer sig zonen for den store fødsel. Filosofien udgør således begyndelsen til den virkelige åndsvidenskab. Den bringer efterhånden samarbejdet mellem individets intelligens- og følelseslegeme i en sådan harmoni, at intuitionslegemet kan begynde at komme til udvikling. I kraft af dette legeme udvikles individets kosmiske evner og den store fødsel opstår. Herefter er individet ikke mere et dyr, men et rigtigt "menneske" og kan opleve de store kosmiske realiteter og facitter som virkelige kendsgerninger samt "guldkopierne" eller evighedspanoramaets erindringsdetaljer i synlig form. Væsener af denne art er på symbolet udtrykt ved de lodrette felter, hvis nederste del fremtræder i gul farve. Men her er vi nået udenfor jordklodens nuværende udviklingsfelt og befinder os i et tilværelsesplan eller rige, der endnu ikke er af denne verden. Dette er på symbolet udtrykt ved de to fra jordklodetegningen foroven udgående orangefarvede linjer. Disse to linjer udtrykker således jordklodens nuværende kosmiske position eller forhold til tilværelsesplanerne. Disse er igen på symbolet udtrykt således, at de samlede lodrette felter af samme farve udgør et tilværelsesplan. På symbol nr. 5 ser vi således fire tilværelsesplaner, der fra venstre til højre udgør: mineralriget (indigo farve), planteriget (rød farve), dyreriget (orange farve) og menneskeriget (gul farve). I henhold til de førnævnte to orangefarvede linjer, der udtrykker jordklodens samlede horisontområde, ser vi altså, hvorledes menneskeriget eller væsenerne udtrykt ved de gule felter ligger udenfor dette område. Vi ser også, at den store fødsel fundamentalt først kan opleves udenfor jorden, hvilket vil sige på verdener, der er længere fremme i udvikling end jordkloden.