270. Det største levende væsen, vi således er i berøring med, er selve verdensaltet, som jo i sig selv udgør én eneste stor og levende organisme, tjenlig til manifestation for et tilsvarende levende væsen. I dette levende væsens organisme lever og rører sig alle andre levende væseners organismer eller legemer.
      Den største organisme, vi derefter har med at gøre i vor oplevelse af livet, bliver den, der er sammensat af det stjernesystem, til hvilket vort solsystem hører, og som i daglig tale udtrykkes ved "mælkevejssystemet". I verdensaltet findes der utallige sådanne systemer, og systemer der er endnu større, ja, der er endog dem, der repræsenterer en sådan størrelse eller tilværelsesform, at det, vi kalder solsystemer og planeter, i dem kun er at identificere som atomer og elektroner. Men da en sådan tilværelsesform ligger udenfor det, der er af interesse for Livets Bog, skal vi ikke her komme nærmere ind på denne. Men det mælkevejssystem, vi befinder os i, udgør altså et levende væsen. I dette væsen findes der, ligesom i alle andre levende væsener, organer tjenlige for dets samlede oplevelse af livet. Et enkelt sådant organ i nævnte væsens legemskultur udgør vort solsystem. Men da organer igen for de kosmiske sanser viser sig ikke at kunne eksistere, uden i sin natur hver især at være udgørende en legemskultur for et levende væsen, bliver vort solsystem her synligt som udgørende et levende væsen. På samme måde bliver vi vidne til, at jordkloden igen hører til solsystemets organer og således også er at erkende som et levende væsen. I dette fremtræder så alle de levende væsener, som netop får deres oplevelse af livet indenfor jordens område, som "organer". Og disse væsener er således alle uden undtagelse hver især at betragte som "organenheder" i nævnte væsen, selv om det ikke er almindeligt at identificere dem således.