36. Medens virkningerne af skabeprincippet i første halvdel af en udviklingsspiral har til opgave at lade de levende væsener kulminere i oplevelse af mørke for derved at sætte disse i stand til senere at opleve lyset, så har virkningerne af samme princip som modsætning hertil i sidste halvdel af nævnte spiral eller udviklingsafsnit til opgave at lade individerne kulminere i oplevelse af lyset. Nævnte virkninger fremtræder derfor som underminerende individets i første halvdel stærkt udviklede begær efter materien. Denne underminering har så igen til følge en i samme individ opvågnende interesse for eller kærlighed til de øvrige levende væsener i tilværelsen. Sidstnævnte væsener bliver derved det fundamentale, materien underordnet, for nævnte individ. Men når materien således bliver underordnet, og medvæsenerne alt, vil det altså sige det samme som, at det pågældende individ kommer til at opleve følelsen af sit samhør med alle andre levende væsener i tilværelsen. Deres ve og vel er også dettes ve og vel. Kulminationen heraf vil så igen være identisk med den følelse, der lader individet opleve sig selv som værende "ét med Faderen", og som netop udgør den højeste modsætning til skabeprincippets resultater i spiralens første halvdel, hvor det ved sin kærlighed til materien i stedet for til de levende væsener oplever sin højeste adskilthed fra disse, der igen er det samme som dets højeste adskilthed fra Faderen. Da skabeprincippets virkninger i sidste halvdel af en udviklingsspiral således befordrer udviklingen af uselviskheden eller "alkærligheden" og derved fjerner individet fra al kamp og lidelse og bringer det ind i universets harmoni, fred og lykke eller den højeste form for kosmisk lys, har jeg givet denne side af nævnte princip udtrykket "den lyse udstråling".