Livets Bog, bind 1
4. kapitel
Et internationalt verdensrige under skabelse
Resumé af forudgående kapitler
69. Igennem de foranstående kapitler har vi nu fået et overblik over verdenssituationen, således som den former sig for jordmenneskeheden i tiden omkring 1930. Vi er således blevet vidne til, at dens generalopfattelse af tilværelsen er blevet forældet. Og da denne jo ligger til grund for dens moraldannelse, vil dette altså betyde, at jordmenneskene med hensyn til deres moral for tiden oplever en krise, – en krise, der allerede har ført til den gamle hævn- og erobringskulturs tiltagende undergang, har vendt jordmenneskenes øjne bort fra de gamle traditioner og overtro, har hævet deres længsel mod en ny og bedre kultur, mod en renere militær- og krigsfri opfattelse af livet, mod en verden fuld af ånd, kunst og kærlighed.
      Endvidere blev vi i de nævnte kapitler vidne til de bag ved al kultur og bevidsthedsskabelse førende guddommelige kræfter, hvis højeste analyse vi, under begrebet "skabeprincippet", førte tilbage som hovedfaktoren i den navnløse realitet, vi senere i Livets Bog skal lære at kende under begrebet "X2". Vi omtalte, at nævnte kræfter ytrede sig i form af rytmer eller impulser, der hver især altid efterlod sig en ny åndelig basis og dermed en ny og bedre kultur for individerne. Vi lærte yderligere, at jordens nuværende åndelige basis eller verdensreligionerne er udgået fra en sådan impuls, som nu altså er ved at afslappes eller forældes, og at en ny impuls derfor allerede er ved at gøre sig gældende, og at jordmenneskene er i færd med at opleve en verdenskulturs undergang og en verdenskulturs fødsel.
      Vi skal nu i dette kapitel gå over til at belyse de mere direkte omstændigheder eller lokale detaljer ved denne store omvæltning indenfor jordmenneskehedens bevidsthedsliv. Vi vil således her påvise de realiteter, der i det jordmenneskelige samfund er ufuldkomne og derfor på retur, og de, der er i udvikling, de, der har ført til lidelsen og smerten, og de, der fører til lykken og harmonien eller udgør den absolut ufejlbarlige vej mod verdensfreden.