Livets Bog, bind 2
"Dagsbevidstheden" og "natbevidstheden"
330. "Underbevidstheden" er igen at inddele i to faktorer: "dagsbevidstheden" og "natbevidstheden". Ved "dagsbevidstheden" må man her forstå individets vågne, bevidste, viljemæssige tankefunktion og dennes forplantning til manifestation eller synliggørelse i stoffet eller materien, og denne forplantnings reaktioner som hjernemæssig bevidst erfaringsoplevelse.
      Denne hjernemæssig bevidste oplevelse er den højeste form for jegets oplevelse, idet andre former for oplevelse i forhold hertil er "drømmeoplevelser", hvilket vil sige, oplevelser der mere eller mindre er ukontrollable af væsenet selv, ja, er endog undertiden af en sådan natur, at de helt unddrager sig individets hjernebevidste opmærksomhed og bliver da ubevidste oplevelser. At sådanne ubevidste oplevelser eksisterer, kommer i stor udstrækning til syne igennem den uvidenhed, det jordiske menneske blandt andet giver udtryk for med hensyn til sygdomsårsager, årsager til ulykkelige skæbner o.l. Her ses det jo tydeligt, at væsenet oplever en mængde realiteter, som i virkeligheden er virkninger af oplevelser, der ligger udenfor den vågne hjerne- eller "dagsbevidsthed". Da virkningerne jo eksisterer som kendsgerninger, kan man ikke komme uden om, at årsagerne også må have eksisteret. Men da man ikke kender dem, har de altså ikke, således som virkningerne (sygdommene og skæbnemørket), ligget indenfor "dagsbevidstheden". Hvis de havde ligget indenfor den vågne bevidsthed, ville man jo kunne have værget sig imod dem. At man udvider sin viden og efterhånden kommer på det rene med disse skjulte årsager, betyder kun, at "dagsbevidstheden" er under udvikling, og at individet indlemmer mere og mere af sit mellemspil mellem sig selv og stofferne i en åbenlys bevidst horisont. Denne bevidste horisont eller "dagsbevidstheden" er således sædet for individets "vilje". Igennem den regerer det levende væsen hele sin fremtidige skæbne. De dispositioner, det her tager, er bestemmende for hele dets velfærd, dets opbygning eller nedbrydning af legemlig og sjælelig befindende, dets legemskultur og forhold til omgivelserne. "Dagsbevidstheden" er således det levende væsens højeste oplevelsesform. Det er igennem denne, at livets oplevelse, individets identitet som gudesøn og dets evige tilværelse eller udødelighed bliver til realistisk oplevelse, bevidst kendsgerning og hermed til salig livsfylde.