Livets Bog, bind 2
Væsenerne i "den guddommelige verden" har evig ungdom og fornemmer livet som evig tilværelse
371. I "den guddommelige verden" er alt altså udtryk for den allerhøjeste ubundethed eller frihed. Da væsenernes mest fortættede materier er deres egne tanker, og deres organismer således i virkeligheden kun består i viljemæssigt opløselige tanker, hvis opløsning igen kun finder sted til fordel for andre tankers materialisation, bliver væsenernes reinkarnation her således umærkeligt en evig fornyelse, der forhindrer den svækkelse, vi i den fysiske verden kender som "alderdom". En sådan tilstand eksisterer altså ikke i "den guddommelige verden". Alle organismer her repræsenterer kun en permanent ungdom.
      Da døden, i den forstand vi kender den her på jorden, heller ikke kan eksistere i den overjordiske verden, idet den jo kun kan eksistere som et middel, ved hvilket individet kan udskille sig fra organismer i fast eller tung materie, hvilket vil sige plantelegemer eller organismer i kød og blod, og sådanne organismer ikke forefindes her, bliver livets oplevelse her det samme som en fornemmelse af "evig tilværelse".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination