Livets Bog, bind 2
Skrift og tale er kun indirekte udtryksmidler for jeget
375. Idet "den guddommelige verden" således afviger fra den fysiske ved, at alle dens detaljer er direkte manifestationer, direkte bevidsthedsudtryk for levende væsener, idet materien direkte lystrer ønsket eller begæret, vil den indbyrdes korrespondance eller vekselvirkning mellem de levende væsener her blive af en i forhold til den fysiske korrespondance næsten ufattelig overlegenhed. Medens al fysisk korrespondance her på det jordiske plan kun er baseret på indirekte udtryksmidler, er korrespondancen i "den guddommelige verden" udelukkende baseret på hundrede procents direkte udtryk. Her i den fysiske verden må de levende væsener overføre deres tanker, hvilket vil sige, ønsker og begær, i symboler, skabt i fysisk materie. Sådanne symboler udgør igen tilsammen det, vi kalder "sproget". Dette fremtræder igen i to forskellige afsnit, vi kalder "tale" og "skrift". Af disse er talen langt den ældste meddelelsesmetode. Den har udviklet sig fra dyrets brøl til den nuværende fuldkomne menneskelige talemåde. Den udgør i sig selv kun en række lydformer, der hver især udgør et for en serie mennesker fælles kendemærke for en af de tanke- eller bevidsthedsnuancer, af hvilke væsenets fornemmelse af livet er bygget op. En sådan lydform kalder vi et "bogstav". Bogstaverne kan sættes sammen til "ord" og disse igen til "sætninger". Og med sætningerne kan man udtrykke hele store bevidsthedsnuancer i fysisk materie. Denne materie udgør i dette tilfælde luften. Væsenernes "tale" udgør således direkte kun en række luftvibrationer, men udgør indirekte en række kendetegn for væsenets indre fornemmelser af tilværelsen. Disse fornemmelser er tilgængelige for medvæsenerne igennem "hørelsen". Uden denne sans ville væsenets indre skjulte sjæleliv umuligt kunne blive tilgængeligt gennem "tale".
      På samme måde er man efterhånden også blevet i stand til at gøre denne "tale" tilgængelig for "synet", idet man har givet lydformerne kendemærker i synlig materie, har ladet bogstaverne fremtræde i de kontrastformer, der er synlige for øjet. Det skrevne ord er således også, direkte, kun en fysisk foreteelse, er i realiteten kun en lys- og skyggevariation, og bliver kun et indirekte udtryk for væsenets indre bevidsthedsmæssige fornemmelser af livet. Væsenets indre bevidsthedsliv er således her i den fysiske verden skjult bag ydre fysiske foreteelser og kommer derved i alle situationer kun indirekte til syne. Det er et mellemled imellem jeget og dets ydre fysiske fremtræden. Men i spiralens højeste verdener, hvor der ingen ydre fysisk verden eksisterer i fortættet form, bliver bevidsthedslivet dermed, som nævnt, direkte synligt, og sproget, således som det forekommer i den fysiske verden, en total overflødighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination