Livets Bog, bind 2
Den døende "kosmiske bevidsthed" får en renæssance i form af det religiøse instinkt i det jordiske menneske
451. Med denne opdagelse, og i kraft af samme organismes mere fremskredne udvikling og den hermed forbundne begyndende udvikling af "jegbevidsthed" eller sjælelige evner, er det, at den i væsenet døende "kosmiske bevidsthed" får en ny opblussen, en slags sidste krampetrækning.
      I denne begyndende spæde "jegbevidsthed" er der en lidt større udfoldelsesmulighed end i den primitive almene dyrebevidsthed for den aftagende "kosmiske bevidsthed". Og denne får således, i form af "instinktet", her en renæssance.
      At "instinktet" udgør den medfødte "kosmiske bevidsthed" fra den forudgående spirals intellektuelle zoner, kommer til syne derved, at væsenet, som tidligere nævnt, overfor den ydre verden og de hermed forbundne detaljer eller foreteelser, i princip er indstillet på samme måde som det længere fremme i spiralen fremtrædende "kosmisk bevidste" væsen. Det ser alle de nævnte detaljer og foreteelser som "livsytringer". Denne indstilling er rent automatisk og derfor afslørende sig selv som "C-viden", der igen kun kan eksistere som et resultat af en tidligere dagsbevidst tænkning.
      Igennem de forskellige uddøde naturmenneskearter og helt op til de nulevende mest primitive jordmennesker, ja, helt frem til og dybt ind i de såkaldte civiliserede folkeslag, gør denne fortidige "kosmiske bevidsthed" i form af "instinktet" sig gældende. Alt, hvad der kommer ind under begrebet religiøsitet, får således kraft fra denne tilstand i de pågældende væseners bevidsthed. Alle trosformer og de herpå baserede sekter og samfund, hviler ligeledes udelukkende på et fundament af denne fortidige, men nu ubevidste "kosmiske bevidsthed". Og det er denne ubevidste tilstand, der bevirker, at de religiøse og åndelige foreteelser kun kan blive en trossag. Denne trossag er altså rigtig i sit princip, sålænge den lader væsenerne se alle detaljer, eller kort sagt, alle bevægelser i tilværelsen som "livsytringer" eller naturkræfterne som resultater af mægtige overfysiske væsener, såsom "guder", "en guddom" eller et "forsyn". Sålænge væsenet endnu fast "tror" på sådanne væseners eksistens, er det endnu under indflydelse af sin tidligere "kosmiske bevidsthed", ja, er i princip analog med væsenerne hinsides "den store fødsel", kun med den forskel, at disse er "dagsbevidste" i de højere foreteelser, medens det førstnævnte væsen kun er "troende".