Livets Bog, bind 2
Jordmenneskenes mørke tankeklimaer skyldes forkerte perspektiviske forhold. "Kosmisk kemi" dækker jegets berøring med alle samtlige eksisterende energier eller "stoffer"
506. At ovennævnte forhold ikke er fundet af den jordiske almenhed, vil de efterfølgende analyser af de tankeklimaer, der udgør samme almenheds normale bevidsthedssfære, gøre til kendsgerning. Disse udgør nemlig en overdådig demonstration af fejlslagne forhåbninger, skuffelser, sorger, melankoli, misforståelser og overtro. Ethvert sådant tankeklima er en bevisførelse for, at dens ophav "ser" eller fik at "se" noget helt andet end netop guden. Ja, i værste tilfælde endog en modsætning til guden, nemlig det "onde", "djævelen", "helvede" eller "mørket". Alle sådanne oplevelser er i virkeligheden oplevelsen af fejlagtige synspunkter og bliver derfor identisk med oplevelse af forkerte "perspektiviske" forhold. Men i den fysiske tilværelse kalder vi ikke disse forhold "perspektiviske", idet vi ikke der ser "stofferne" i den "kosmiske horisont", men oplever dem som mere eller mindre faste flydende og luftformige stoffer med højst forskelligartede reaktionsevner overfor hverandre indbyrdes. Og her kommer væsenets forhold til energierne mere til syne som "kemi", hvilket vil sige "stofblandingsforhold". Og det er ud fra denne omstændighed, at vi her i "Livets Bog" også har udtrykt energiernes eller stoffernes "blandingsforhold" som "kemi" i det "kosmiske" felt, hvor de, som vi i det foranstående har set, fremtræder som "lys".
      Begrebet "kosmisk kemi" dækker således hele jegets berøring med grundenergierne, hele dets samlede tanke- eller bevidsthedsfunktion, ligefra dets jongleren med den fysiske energi, vi er vant til at kalde "kemi", og så til den allerhøjeste mentale udfoldelse eller beherskelse af energierne, vi kalder "kosmisk bevidsthed".
      Da "kosmisk bevidsthed" udtrykker væsenets allerhøjeste jongleren med energierne, og denne jongleren udgør den allerhøjeste tanke- eller bevidsthedsfunktion, og denne igen er det samme som "synet af Gud", vil nævnte "kemi" være det samme som den absolutte vej til Gud. Nævnte "kemi" vil således i sin fuldkomneste tilstand være en videnskab, en forskrift eller anvisning på den rette kombination af de "stoffer" eller "materier", der skal anvendes for at få den "blanding", der udgør det "kosmiske syn" eller foreningen med Guddommen. Og "kosmisk kemi" bliver derfor ikke en ny foreteelse, selv om det måske nok er første gang, den bliver omtalt under begrebet "kemi".