Livets Bog, bind 2
Livsmysteriets grundfacit nr. 10. - Det levende væsens udødelighed
568. Men når "det levende væsen" således udgør en enhed, bestående af "en skaber", "en skabeevne" og "noget, der er skabt", består det altså af "noget, der er evigt", og "noget, der er timeligt". Skaberen må nødvendigvis være evig, thi hvis der havde været en tid, hvor der ingen skaber var, måtte denne være fremstået af "intet". Men det er jo det modsatte af, hvad kendsgerninger i livet viser. "Noget" kan ikke komme af "intet". Og hvis man vil hævde, at "stoffet" eller "materien" har været til før "skaberen", så måtte det jo være "stoffet", der havde frembragt "skaberen", hvilken erkendelse jo også i kraft af de eksisterende kendsgerninger viser sig at være et produkt af abnormt brug af tænkeevnen. Ethvert normalt menneske ved, som før nævnt, at det ikke er huset, der skaber bygmesteren, men bygmesteren, der skaber huset.
      At "skabeevnen" er ligeså evig som "skaberen", bliver også i kontakt med, hvad livet viser som kendsgerning. Thi hvis der havde været en tid, hvor der ingen "skabeevne" eksisterede, var der ingen mulighed for skabelse, og dens tilblivelse ville evigt have været udelukket. Nu er dens eksistens imidlertid en kendsgerning. Og den vil derfor kun være at udtrykke som en "evig" realitet.
      Da "skaberen" og "skabeevnen", som før påvist, er uadskillelige og således tillige er det eneste, der kan være "det levende væsens" "overkommando" eller "overbevidsthed", bliver forskerens "evige tilværelse" hermed til uomstødelig analyse. At "det levende væsens" organisme eller legeme opstår, kulminerer og forgår, modbeviser intet som helst af ovennævnte analyse, men udgør derimod en i allerhøjeste grad uomstødelig bekræftelse på dens virkelighed, idet denne organismes opståen, blomstring og undergang netop er et produkt af "skabeevnen" og beviser til enhver tid den pågældende "skabers" eller det pågældende "levende væsens" midlertidige grad af herredømme over "stoffet" eller "materien". Denne "det levende væsens" "evige tilværelse" eller "udødelighed" er livsmysteriets grundfacit nr. 10.