Livets Bog, bind 2
Alt liv er "ransagning af Guds veje". At modarbejde denne "ransagning" er det samme som "at dræbe" eller overtræde det femte bud
572. Som vi i det foranstående har set, er "Guds veje" ikke uransagelige, tværtimod, et hvilket som helst levende væsens hele liv og bevidsthed, hvert eneste lille hjertesuk såvel som høje råb eller skrig, hver eneste lille, stille lykkegivende oplevelse, såvel som enhver tordnende, sindsødelæggende eller lykkedræbende skæbne, kan ikke være til uden tilsidst at afsløre sig som en ransagning af "Guds veje". Thi enhver oplevelse, ulykkelig såvel som lykkelig, afslører sig jo tilsidst som et uundværligt led i en stor logisk eller planmæssig verdensstyrelse, ligesom ethvert væsens skæbnes højdepunkt, som virkelig lykke, fred og glæde, kun kan eksistere som direkte virkninger af højdepunktet af samme væsens væren i kontakt med nævnte verdensstyrelse, dens kulminerende logik, der igen er det samme som hundrede procents "kærlighed". "Kærlighed" er således al skabelses, og dermed al bevægelses, al oplevelses, facit. I sandhed, ikke at ransage "Guds veje" er jo det samme som at holde sig udenfor "kærlighedsvidenskab", er det samme som at modarbejde det, Forsynet eller Guddommen netop vil sige det levende væsen, og må således være den virkelige vej til "evig fortabelse", hvis en sådan virkelig var mulig.
      Men netop i kraft af, at ingen kan undgå verdensplanens altgennemtrængende logik, vil selv det levende væsens bevidste eller ubevidste modstand imod tilværelsen eller Guddommen, dets afvigelse fra kærlighed eller dets dræbende fremtræden, også være medregnet i selve verdensplanen, således at selv en sådan tilværelse uundgåeligt tilsidst fører væsenet frem til at være kærlighedens svorne tilhænger både i teori og praksis. Ja, er det ikke netop således, at afvigelse fra den guddommelige verdenslogik giver den ulykkeligste skæbne? - Men den ulykkeligste skæbne giver de største erfaringer. Og da de største erfaringer er det samme som "den højeste visdom", og denne igen kun kan eksistere som den højeste viden om tilværelsen, hvilket vil sige "Guds veje", er hele livet her synligt som identisk med en "ransagning af Guds veje". Ethvert levende væsens liv eller hele tilværelse er således det samme som en, til Forsynet henvendt, spørgen, og dette Forsyns svar.
      At benægte "ransagningen af Guds veje" er således her synligt som en modstand imod livet, hvilket er det samme som "at dræbe". At gøre modstand imod "ransagningen af Guds veje", hvilket blandt andet også vil sige: efterforskningen af religioner, hellige bøger eller religiøse lovbud, sakramenter etc. er det samme som at stimulere en af livets største og mest farlige lovovertrædelser, nemlig overtrædelse af det femte bud: du skal ikke ihjelslå. Og historien viser da også, hvorledes "kirkelige autoriteter", grundet på denne vildfarelse, i kristendommens navn, gennem inkvisitionen i overordentlig udstrakt grad har manifesteret nævnte overtrædelse, skabt lidelse, ulykkelige skæbner, tortur og henrettelser.