Livets Bog, bind 2
Hvad der gør livsmysteriets grundfacit nr. 11 til et urokkeligt plus
585. At det levende væsen er en evig realitet og således overlever sine timelige eller skabte foreteelser og derved efterhånden kan høste erfaringen eller kendskabet til disse af det selv frembragte virkninger og samtidig kan opsummere dette kendskab i sin "overbevidsthed", hvorfra det igen i senere liv eller tilværelser oplever dette som identisk med sine egne evner, talenter eller anlæg, og hvorved det samme individ bliver et strålende, individuelt ophav til sin egen skæbne, kan kun stadfæste livsmysteriets ellevte grundfacit som et urokkeligt plus. Tænk, hvis det modsatte var tilfældet? Tænk, hvis "reinkarnation" eller "genfødelse" ikke var virkelige fakta, hvorledes skulle der så eksistere "retfærdighed", hvilket vil sige: en absolut "ligestilling" af alle levende væsener i verdensaltet? -
      At benægte, at der eksisterer en sådan "ligestilling" af alle væsener, vil være det samme som at erkende verdensaltet fremtrædende i en mindre logisk eller mindre fuldkommen manifestation eller åbenbaring end den, der i virkeligheden eksisterer. En konstruktion af verdensaltet, i hvilken alle væsener er "ligestillede", hvilket i absolut forstand vil sige: har adgang til de samme fordele, må opleve det samme og derved komme til at kende det samme og blive det samme, er da fuldkomnere, end en konstruktion af verdensaltet, i hvilken væsenerne ikke har adgang til det samme og derfor heller ikke kan komme til at kende det samme og som følge heraf heller aldrig kan blive det samme. I den sidste form for manifestation af verdensaltet ville en evig uretfærdighed være det altbeherskende. Der ville være væsener med kolossale forrettigheder både i legemlig og sjælelig henseende, og der ville være væsener, der måtte være martyrer. De mindre begavede eller svagest udstyrede i tilværelsen måtte være trælle eller slaver for både naturen og medvæsenerne. Der ville i et sådant verdensalt være en dominerende atmosfære af martyrium, medens dette er ganske udelukket fra et verdensalt fremtrædende i den førstnævnte konstruktion. Her vil en skabelse og oplevelse af uret umuligt kunne manifesteres. Det ville være umuligt at opnå forrettigheder, ligesåvel som det ville være udelukket, at noget væsen kunne "fortabes" eller gå til grunde. Dets atmosfære måtte være kulminerende "kærlighed".