Livets Bog, bind 2
Væsenets evigt skiftende mentale hunger- og mættelsestilstand som basis for dets skiftende hjemsted i kredsløbet eller spiralen. Væsenets "kosmiske åndedræt"
610. Væsenets placering i spiralen bestemmes altså fuldtud af dets, i øjeblikket fremtrædende, særlige "hunger". At det netop placeres der, hvor denne "hunger" kan blive "mættet", kan kun være det fuldkomneste og dermed det kærligste. Hvorfor væsenet netop har den eller den særlige "hunger" i øjeblikket, der gør det til "helgen" eller "dæmon", til et mentalt lysskabende eller til et mentalt mørkeskabende væsen, vil altsammen bero på dets forudgående "mættelse" af kontrasten til dets nuværende tilstand. I modsat fald ville en virkelig død eller tilintetgørelse i realiteten blive dets absolutte skæbne.
      Men takket være kærlighedslovene kan dets absolutte skæbne kun udgøre "et evigt liv", der igen er det samme som en "evig oplevelse". I denne oplevelse findes der ingen som helst anden absolut bestemmende faktor udover væsenets eget jeg og det hertil knyttede urbegær. Igennem dette urbegærs fremtræden i form af automatfunktion eller "C-viden" udløses dets "hunger-" og "mættelsestilstand". Denne evigt skiftende tilstand er at ligne ved et evigt "åndedræt". Dette "kosmiske åndedræt" er altså det samme som dets ophavs evige higen imod "mættelse" af kontrasten til dets nuværende mentale "mættelse".