Livets Bog, bind 3
Årskredsløbets efterårsprincip og væsenets alderdom
646. Men kredsløbet fortsætter. Efter sommerens kulminerende udfoldelse kommer efteråret. Efter "manddommen" kommer "alderdommen". Fra "efterårsjævndøgn" til "vintersolhverv" på symbolet finder vi efterårets brune farver.* I det levende væsens jordlivskredsløb holder dette princip også sit indtog. Efteråret er de modne frugters høst. "Forældreglæden" afløses nu af "høstglæden". Børnene er blevet voksne og kan nu, som nye frugter og kerner på forældrenes kropslige stamtræ, selvstændigt fortsætte deres eget liv. Kan overtage forældrenes strabadser og føre slægtens fysiske traditioner videre. Forældrene er frigjorte og kan hengive sig til glæden over det tilbagelagte livsløb.
      Men ligesom med "forældreglæden" således også med "skabeglæden". De, der ikke i særlig grad har "forældreglædens" frugter og resultater at sole sig i, kan som regel se tilbage på deres "skabeglædes" resultater. Her er det undertiden en række geniale kunstværker, det være sig ligesåvel indenfor litterære, videnskabelige og ingeniørmæssige frembringelser som indenfor de rent tegne-, modellerings- og koloreringsmæssige manifestationer, der har været manddomstidens livsproduktion, og hvis resultater eller høst de pågældende væsener nu kan sole og hygge sig i.
      Det harmoniske liv, den smukt udfoldede, men nu færdige sommer, har fest over sig. De hvide hår, de stivnede smilefolder, den rystende hånd er efterårets falmende løv. Det er forårets lyse bøgekroner, der nu falder for den begyndende nattefrost. Det er den hvide rim i morgenduggen. Det er "salighedsrigets" atmosfære, der begynder at nærme sig. Over det aldrende ansigt lægger den noget af den samme uskyldsrenhed, som den lægger over barneansigtet. Og fra de trætte gamle øjnes glans lyser nu en højere verden os i møde. Og med den samme beskyttelsestrang, som den, vi føler overfor barnet eller det spæde i livet, følger vi nu det "visnende" væsen det sidste stykke vej imod himlens port. Og kredsløbet er slut. Jeget har "fuldkommet løbet". Jeget blev til støv, og støvet blev til jeg, og jeget forklaredes og blev ét med sin Faders herlighed. Og kun igennem sine tankers ædleste renhed kan de efterlevende nå det elskede væsen i dets lyse himmel eller overjordiske, forklarede tilstand.
 
____________
* Skråfelterne omtales som røde i Det Evige Verdensbillede, bog 2.
Symbol af Martinus
Symbol 10
Kredsløbsprincippet