653. Fra solnedgang til midnat har vi døgnkredsløbets "efterår". Her skulle normalt jordmenneskenes døgnkredsløbs "sommerudfoldelse" have været et overstået stadium. Væsenerne skulle i virkeligheden have været helt mættede af dagens oplevelser og kun oplagte til hvile og stilhed, med andre ord være søvnige og trætte. Men således er det ikke. De nævnte væsener har i stor udstrækning deres døgnkredsløbs "sommerudfoldelse" efter solnedgang, fordi samme kredsløbs "sommerzone",* hvilket vil sige eftermiddag, på visse tider af året og på visse steder af jorden er altfor kort. Solen går ned længe før væsenernes dagsenergier er opbrugte og dermed længe før væsenerne er oplagte til hvile eller befinder sig søvnige eller trætte. Eftermiddagsudfoldelsen strækker sig derfor på de nævnte tider af året langt ind i nattens domæne. Der opstår derved her en difference imellem døgnkredsløbets "årstider" og jordmenneskets mentale udfoldelse. Denne difference opstår som følge af, at døgnkredsløbets "årstider" forekommer i en rytmisk forlængelse og forkortelse. Dette gælder dog ikke i ækvatorialzonen, hvor dag og nat er konstant lige lange året rundt. Jordområderne udenfor nævnte zone får således efter vintersolhverv tiltagende længere og længere dage indtil sommersolhverv og tilsvarende kortere og kortere dage fra nævnte solhverv til vintersolhverv. Denne forlængelse og forkortelse af dagene kulminerer ved polerne, hvor det normale døgnkredsløb helt er ophørt, idet dagen i sin længste fremtræden helt fjerner natten fra alle døgnets 24 timer. Dens udstrækning spænder nemlig her over tidsrummet fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn, hvorefter nattens mørke har sit uafbrudte domæne til næste forårsjævndøgn, skønt jorden naturligvis stadigt har sin 24 timers omdrejning om sin egen akse.
 
____________
* "efterårszone" er rettet til "sommerzone".