Livets Bog, bind 3
Vi kan ikke opleve næsten uden at være stedet for Guddommen. Hvem denne næste er
703. Kun når alle medvæsener og alle ting uden undtagelse bliver synlige som udgørende Guds manifestation, ligegyldigt hvordan disse så end måtte tage sig ud for vort sansesæt, bliver alt synligt som nuancer i, eller impulser fra det samme væsen. Alt bliver identisk med de nødvendige lys- og skyggeregioner, uden hvilke enhver form for korrespondance, billeddannelse, skabelse eller manifestation ville være en umulighed. Og den modsætning til livet, vi kalder "døden", ville da være den absolutte enehersker der, hvor nu livet eksisterer som den absolut eneste suveræne og evigt uforgængelige foreteelse. Og det er denne evige foreteelse, der er "Guds billede".
      Dette "billede" udgøres altså ikke af en enkel ting eller et enkelt væsen, men kan udelukkende kun bestå af alt og alle. At hengive sig til dette billede kan kun ske i form af kærlighed til alt og alle. Med kærlighed til alt og alle vil der således ikke være noget i "Guds billede", man ikke kan lide og ingen væsener, man hader. Og vi er igennem forskningen af det niende grundfacit kommet til erkendelse af sandheden i det store bud, der er "al lovens fylde", nemlig dette: "Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Men vi har set endnu mere. Vi har set det som kendsgerning, at "Gud" og "næsten" er identisk. Vi vil således aldrig i noget som helst tilfælde kunne se Guddommen uden igennem næsten, og aldrig opleve næsten uden at være stedet for Guddommen. "Næsten" er vore egne mikrovæsener, "næsten" er det væsen, i hvis organisme vi selv oplever dagens lys, "næsten" er det væsen, der forfølger og hader os, såvel som det er det væsen, der elsker og beundrer os. "Næsten" er et hvilket som helst væsen, der måtte komme indenfor vort sanseområdes rækkevidde. Ved at elske denne "næste" over alle ting, elsker vi Guddommen over alle ting.
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning