Livets Bog, bind 3
Der findes tilfredsstillelse for enhver form for sult i kraft af loven for sansning, der betinger, at enhver ting har sin modsætning
714. Da naturen i alle de forhold, vi har det fulde overblik over, altid fremviser en modgift overfor ethvert tilfælde af gift, for ikke at tale om selve loven for sansning, der jo udelukkende består i, at enhver ting har sin modsætning – uden denne modsætning ville dens tilblivelse eller skabelse være total umulig – bliver det således også her til kendsgerning, at den førnævnte i jordmenneskehedens mentalitet forekommende mentale sult har sin modsætning, hvilket vil sige tilfredsstillelse. At fremføre en benægtelse heraf kan derfor kun blive en påstand, idet den aldrig i noget som helst tilfælde kan baseres på kendsgerninger, men på ethvert punkt må være imod det, der urokkeligt betinger livets oplevelse. At der findes tilfredsstillelse for enhver længsel bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at samme tilfredsstillelse er identisk med selve loven for tilværelse eller betingelsen for al oplevelse af liv. At vi i det daglige liv bliver vidne til mange former for længsler, vi ikke ser tilfredsstillelsen af, kan ikke i noget som helst tilfælde afkræfte ovennævnte. En længsel eller sult og dens tilfredsstillelse udgør tilsammen en helhed, hvilket vil sige en energiudløsnings ligevægtspunkt eller balance. En sult eller længsel vil således umuligt kunne standse før tilfredsstillelsen, der er sulteenergiudløsningens ligevægtspunkt, er nået. At man i den almindelige sult undertiden kan få fornemmelsen af, at den forsvinder, uden at man har taget næring til sig, betyder jo ikke, at sulten er forsvundet. Tværtimod, en sådan fornemmelse vil derimod udelukkende bero på en midlertidig svækkelse i sansefornemmelsen af sulten, en svækkelse, som også forekommer på mange andre sanseområder. Hvis man f.eks. stirrer stærkt og vedholdende på et eller andet fjernt punkt, vil man også her opdage, at samme punkt undertiden kan blive helt uklart eller udflydende. Dette betyder jo ikke, at tingen er blevet uklar eller udflydende, men at vor synssans overanstrenges og mister dermed sin normale kraft, indtil øjnene igen har fået hvile. En længselsfornemmelse kan også blive så vedholdende, at de sanser, igennem hvilke den fornemmes, svækkes. Og vi har en tid fornemmelsen af, at den er ophørt. Men selve begæret eller længslen kan altså umuligt høre op uden ved en tilfredsstillelse.
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning