733. Men det er jo ikke alene de utilfredsstillede ønsker, væsenet kan overføre til nye jordliv og der få opfyldt. Det tager også generalsummen af hele sit udviklingstrin med over i en ny tilværelse. Det er jo netop derfor, at væsenerne kommer til verden med højst forskellige kvalifikationer, evner og anlæg. Når jeget har levet før i en fysisk organisme, er det jo selvfølgeligt, at det fortsætter i det ny fysiske liv der, hvor det forlod det ved forrige organismes undergang. Hvor skulle det ellers begynde? – I de foreteelser, i hvilke det i det tidligere liv har trænet eller øvet sig, vil det i det ny liv forekomme som en mere eller mindre fremtrædende kapacitet. Har det øvet sig i endnu tidligere jordliv i de samme foreteelser, vil det naturligvis være endnu større kapacitet i disse, i det nuværende liv. Væsenet får således overført i den ny organisme resultatet af denne træning eller øvelse. Det er dette resultat, vi kender som "evner", "talenter" eller "anlæg". Ethvert eksisterende anlæg eller enhver evne hos et væsen udgør altså et resultat af dets egen absolutte træning, dets eget arbejde, dets egen udløsning af ønske, vilje eller begær. Hvis det ikke var således, hvortil så al den undervisning, træning og øvelse, væsenerne i dag på overordentlig mange felter er genstand for? – Hvis væsenerne kunne få foræret evner eller talenter som medfødt vuggegave, bliver al bevidst øvelse og træning jo en ganske tåbelig og unyttig foreteelse. Når naturen i det ene tilfælde kan give væsenerne evnerne med i vuggegave uden den mindste anstrengelse for væsenerne selv, hvorfor bruger den så en så overordentlig stor mængde besværlige og anstrengende energiudløsninger på tildelingen af de samme evner til andre væsener? – Ja, i mange tilfælde bliver de i virkeligheden, trods udstrakt flid og glødende begær og vilje til udvikling af disse evner hos væsenet selv, kun til en svag afglans af den kulmination i fuldkommenhed, de udtrykker hos de væsener, der har fået dem som medfødt gave. Ser man ikke væsener dyrke musik, tage undervisning et helt liv og kun opnå et ganske minimalt resultat, medens andre begynder at afsløre geniale evner i samme felt allerede ved de første undervisningstimer? – Gør ikke det samme sig gældende på en masse andre bevidsthedsfelter? – Hvis naturen kan skænke væsenet evnerne eller talenterne som medfødt gave, vil det jo være et overordentligt spild af kræfter der, hvor den ikke gør dem til en sådan gave. Men spild af kraft er meningsløs og dermed ulogisk.
      Men kan naturen således skænke et væsen overdådige, geniale evner som medfødt gave? – Ja, i så fald skal disse evner jo være sprunget frem af "intet". Men da "intet" ikke kan blive til "noget", kan de pågældende evner eller talenter heller ikke udgøre et "noget", der er fremkommet af "intet".