Livets Bog, bind 3
Hvorfor jeget eksisterer som et absolut "fast punkt" og betydningen af denne dets eksistens
813. Efter at vi nu har konstateret, at vor oplevelse af livet kun kan eksistere som en fornemmelse af "jeg" og "det", og at "jeget" udgør "det, der oplever", medens "det" er udgørende "det, der opleves", har vi hermed fået kendskab til selve det fundament, på hvilket alle "livssubstanser" hviler, og uden hvilket de ville være en umulighed. Da jeget udgør "det, der oplever", er det absolut nødsaget til at være adskilt fra "det, der opleves". For at noget kan opleves, må det udløse sig i en reaktion, hvilket vil sige: udløse sig i to energiers berøring af hinanden. Enhver oplevelse eller enhver form for sansning må derfor være energi eller bevægelse. Men da jeget udgør "det, der oplever", kan det i sig selv ikke være identisk med reaktion, energi eller bevægelse. Og det er da ikke så mærkeligt, at det altid vil forekomme i livsfornemmelsen som et "blindpunkt", være et "X". Det er netop denne dets usanselighed, der for forskeren bliver et af de største beviser for dets evige eksistens som det "faste punkt", ud fra hvilket vi kan sanse, sortere og adskille alt det sanselige, hvilket vil sige: alle "livssubstanser". Uden erkendelsen af dette "faste punkt" ville der umuligt kunne eksistere "kosmiske analyser". Alle bevidsthedsopfattelser, enhver erkendelse af livet måtte være relativiteter, hvilket vil sige, måtte nøjes med at være en blot og bar konstatering af bevægelsers reaktioner overfor andre bevægelser, hvilken konstatering er det samme som den viden, vi i dag kender som mål- og vægtfacitter eller som den materielle videnskab.