Livets Bog, bind 3
Sålænge væsenerne kun sanser med underbevidstheden, bliver deres opfattelser "relative"
816. At sanse relativiteterne "kosmisk" vil altså igen være det samme som at være bevidst i sin "overbevidsthed". Som læserne vil erindre, har vi tidligere påpeget, at det levende væsen har en "underbevidsthed" og en "overbevidsthed". "Underbevidstheden" består af "dagsbevidstheden" og "natbevidstheden" og bæres igen af individets seks forskellige bevidsthedsorganismer eller legemer. Den er sanseoplevelsernes første instans. Og det er i denne første instans, at alle oplevelserne er "relative". Her sanser væsenerne nemlig kun reaktionerne af "bevægelserne" i den "ydre verden". De bedømmer og opfatter disse reaktioner som absolutte og lever derved på en illusion. De ser kun "begyndelser" og "afslutninger", "kulminationer" og "degenerationer", og betragter disse som deres eget "jegs" eller "selvs" altudtømmende analyser. De opfatter eller ser derfor kun sig selv som identisk med blot og bar bevægelse, materie eller stof. De ser på livet, men erkender kun "døden". Deres erkendelses analyser er kun mål og vægt for materie eller syn af hastigheder, tæthedsgrader, tid og rum. De ser kun "det dirigerede", "det viljebundne", "det skabte", men benægter en "skaber" eller erkender de nævnte foreteelser som udgørende "skaberen". Intet under at denne "skaber" i deres opfattelse kun kan erkendes som en "dødelig" foreteelse. Men denne "dødelige skaber" er heldigvis kun et "relativt" syn. Det har derfor ikke noget som helst at gøre med den absolutte virkelighed.