Livets Bog, bind 3
Når individet begynder at føle stærk sympati for sit eget køn. Platonisk kærlighed
855. Efter denne lille udsigt fra højderne vil vi atter vende tilbage til den forlorne søns passage igennem kødet og genfinde ham der, hvor han er "kunde" hos de prostituerede af sit eget køn. Her er han (hun) altså blevet et væsen, i hvem det ny riges vårbrud har begyndt at gøre sig gældende. Individet er her et væsen, der er begyndt at afvige fra flokken. Det er begyndt at blive hjernebevidst i sin egen modsatte pol. En side ved bevidsthedslivet, som det aldrig tidligere i denne spiral har anet eksisterede, og som er ganske udenfor selve flokkens eller hobens dagsbevidste forståelse, begynder at gøre sig stærkt gældende i dets sjæleliv. Det begynder at fornemme stærk sympati og beundring for smukke væsener af sit eget køn. At denne sympati er af seksuel natur, aner nævnte individ ikke til at begynde med. På dette stadium er væsenets bevidste seksuelle dragning endnu kun indstillet på det modsatte køn. Dragningen imod dets eget køn er endnu kun en inderlig platonisk sympati eller varme. Og vi finder derfor i stor udstrækning disse væsener indenfor ægteskabets område og i mange tilfælde endnu fremtrædende som lykkelige ægtefæller og fædre. Deres særlige fremtrædende sympati for væsener af deres eget køn vækker endnu ikke nogen særlig antipati eller opmærksomhed og i særdeleshed, da den ved sin platoniske uskyld ligefrem virker skøn og ædel. Det er denne bevidsthedstilstand, der ligger til grund for de såkaldte "ubrydelige venskaber" mellem væsener af samme køn. Det er en helt ny seksuel verdens første spæde morgendæmring, der giver refleks i deres hjerter endnu længe inden den for deres ydre syn og sanser er kommet op over horisonten. Det er også denne refleks fra en kommende ny seksuel mentalitet eller nævnte platoniske venskabsforhold, der har afstedkommet den opfattelse, at kærlighed eller inderlige venskaber ikke har noget med seksualisme at gøre. Men i virkeligheden er denne platoniske kærlighed kun en "stilhed før stormen". Den platoniske situation skyldes udelukkende den ny seksualismes endnu overordentlige spæde tilstand i forhold til den endnu dominerende ordinære seksuelle tilstand i individet. Evnen til at opfatte en anden art af seksuel nydelse må ligesom alle andre evner først udvikles. Væsenet må derfor også her gennemleve en slags fostertilstand. Ligesom det lille foster i moders liv kan røre på sig, længe før det er født, således kan den ny seksuelle bevidsthed også begynde at røre på sig i individet, inden den er blevet til viden og vilje. Og det er således denne ny seksuelle tilstands "fosterbevægelse" eller begyndende reaktioner, der ligger til grund for den "platoniske kærlighed". Den er det samme som en ny seksuel tilstands svangerskabssymptomer.