Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 21 – "Dobbeltkøn" eller "det fuldkomne menneske"
942. Men disse to store talentkerners eller polers virkninger er ikke altid kulminerende i "hankøn" eller "hunkøn", men viser sig også kulminerende som "dobbeltkøn", hvilket igen vil sige: kulminerende i en harmonisk ligelig udfoldelse. I denne kulmination bliver væsenets fremtræden derfor ikke udgørende noget "specielt hanvæsen" eller noget "specielt hunvæsen". Det viser sig derimod som et væsen, i hvem feminisme og maskulinisme både fysisk og sjæleligt har mistet sine skarpe robuste konturer til fordel for tegningen af et helt nyt væsen. Dette nye væsen adskiller sig fra "han-" og "hunvæsenet" derved, at det har "dobbelthorisont". Medens "hanvæsenet" hovedsagelig kun sanser "maskulint" og "hunvæsenet" kun sanser "feminint" og derfor må leve indenfor hver sin bevidsthedssfære eller horisont, sanser det fuldkomne "dobbeltkønsvæsen" både maskulint og feminint og får derved mulighed for at kunne opleve livet i begge disse to store kontrastsfærer.
      Det er denne oplevelse af livet, der kan afsløre dets mysterium og gøre individet til ét med "Faderen", ét med "vejen, sandheden og livet". Og det er denne mentale tilstand, der ligger til grund for, at man "ikke tager til ægte" i "himmeriges rige", ligesom det er den samme horisontudvidelse for individet, der udgør den såkaldte "hellige ånd" eller "kosmisk bevidsthed". Det er denne bevidsthedstilstand, der lader det kærlighedsfyldte og livgivende "menneske" opstå på det dræbende og myrdende "dyrs" undergang og ruiner. Livet udgør således også dette tredje køn. Dette køn vil vi udtrykke som "livssubstans nr. 21".