Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 55 – Det evige "noget som er", som livets absolutte eneste "faste punkt"
990. Hvorledes finder vi da dette andet centrum? – Hvor finder vi noget, der ikke er skabt? – Ja, det er slet ikke så vanskeligt, som man måske straks er tilbøjelig til at mene. På det stadium, den materielle viden i dag står, er det blevet en kendsgerning, at end ikke materien eller stoffet kan forgå. "Noget" kan ikke blive til "intet", ligesom "noget" heller ikke kan komme af "intet". Dette vil igen betyde, at den samlede allesteds eksisterende stofmasse eller rettere det, vi kalder "verdensaltet", aldrig er begyndt og aldrig nogen sinde kan ophøre. Da denne "stofmasse" således heller ikke kan blive større eller mindre og ikke kan udtrykkes ved noget som helst begreb i retning af "ondt" eller "godt", da samme alt jo rummer alt det gode og alt det onde, der eksisterer, og således udgør alt på en gang, bliver vi her vidne til, at dets analyse kun kan udtrykkes ved et eneste begreb, nemlig dette: "noget, som er". Og vi har for os det første kosmiske facit eller et facit, der udtrykker en tings virkelige identitet og ikke er en analyse af tingens forhold til en anden ting. Da verdensaltet udgør alt, hvad der eksisterer, kan det ikke sammenlignes med noget som helst andet. Der er således udenfor verdensaltet ikke noget, overfor hvilket det kan være "stort" eller "småt" eller på anden måde udløse noget kontrastforhold. Dets analyse som – "noget, som er", – er derfor ikke en "relativ", men en "absolut" analyse. Den udgør ikke en analyse af et forhold mellem verdensaltet og noget andet, men er en absolut uforanderlig eller urokkelig analyse af verdensaltets egennatur. Vi har altså her fundet "noget", hvis analyse ikke er en "bevægelse" konstateret i kraft af en anden "bevægelse". Samme analyse bliver derved evig uforanderlig. Det "noget, som er", er således evigt uforanderligt. Men et "noget", der er evigt uforanderligt, er hævet over "bevægelse". Og et "noget", der ikke er bevægelse, kan jo kun udgøre et absolut "fast punkt". Verdensaltets højeste analyse eller identitet som – "noget, som er", – er således det urokkelige "faste punkt" bag alt liv eller enhver form for tilværelse. Vi vil derfor udtrykke dette "faste punkt" som "livssubstans nr. 55".