Livets Bog, bind 3
Den kosmiske dybde i sproget eller i enhver sætning eller udtalelse
997. Vi har her fået et lille eksempel på, hvorledes ord eller sætninger har en kosmisk dybde, i hvilken deres indhold af den absolutte sandhed totalt afslører sig. Og ligesom Verdensgenløserens udtalelse ved sin kosmiske afsløring viste det guddommelige "noget" som urørligt og dermed samme "nogets" evige beståen, således vil en hvilken som helst normal sætning indeholde eller udvise nøjagtig den samme afsløring. Det vil være umuligt at skrive eller sige noget, som i sin kosmiske analyse vil berøre selve det nævnte "noget". Alt, hvad der kan siges, alt, hvad der kan analyseres, er det, der frembringes, det, der bygges op ved planer eller tanker, men det, der tænker, det, der skaber planer og manifestationer, kan aldrig udtrykkes ved nogen som helst tanke, fordi det ikke i sig selv er tanke, ikke er sammensat af planer, ikke er bygget op. Og når det ikke er tanker, ikke udgør en kombination af planer, er der ikke noget at analysere. Og analysen "noget, som er", bliver derved stadig urokkelig for det levende ophav bag tankerne eller planerne. En sætning eller udtalelse vil således aldrig kunne udtrykke andet end dette, at "bevægelse 1" berører "bevægelse 2", hvorved "bevægelse 3" opstår. Det "faste punkt" bag "bevægelserne" kan ud over dette, at det udgør – "noget, som er" – ikke udtrykkes i ord, for der er ikke noget at udtrykke. At det ikke desto mindre eksisterer bliver til kendsgerning igennem konstateringen eller oplevelsen af "bevægelserne". Det er igennem denne konstatering eller denne oplevelse, at vi fornemmer os selv hver især som centrum midt i selve livet, vore omgivelser og vor egen skæbne.