Livets Bog, bind 6
Hvad døgnkredsløbet formår og ikke formår i væsenets udvikling af reinkarnationsevnen
1965. Men søvnen er kun et stadium i skabelsen af den fuldkomne reinkarnation. Der skal ikke blot skabes en sovetilstand, hvor væsenet endnu er knyttet til sin fysiske organisme og fysiske verden. Der må også skabes en tilstand, hvor væsenet netop totalt kan frigøre sig af sin fysiske organisme og den tilsvarende materie og derved igen blive ånd i renkultur. Denne frigørelse af den fysiske materie vil her sige: frigørelse af den fysiske organisme, som det efterhånden har fået dannet sig, og som, sålænge dets ånd er inkarneret i den, er noget af dets liv. Men idet en sådan tilknytning til fysisk materie og dermed til den fysiske verden er blevet noget af væsenets liv, vil det miste noget af dette liv ved denne sin frigørelse af den fysiske materie. Det er dette tab af fysisk liv, vi kender som den fysiske død. Den fysiske død er altså ikke, som søvnen, blot en svækkelse af den fysiske oplevelse, det er et totalt eller permanent ophør af fysisk oplevelse. For at et sådant ophør på naturlig måde kunne udvikles og finde sted som et led i væsenets normale livsoplevelse, måtte naturen udvise en mere drastisk påvirkning end den, der udviklede soveevnen eller halvbevidstløsheden i fysiske materier eller organismer. Døgnkredsløbet er således ikke stærkt nok til at frembringe væsenets totale frigørelse eller totale bevidstløshed på det materielle plan. Der skal et meget stærkere skiftende kredsløb til. Hvorfor skal det netop være et kredsløb? – Det skal være et kredsløb fordi, dette er, således, som naturen har formet det, en kulmination i lys og mørke. Lyset vækker og stimulerer livsoplevelsesevnen, medens mørket hæmmer og svækker den. Lyset skaber fødsel, medens mørket skaber død. Vi har set, at påvirkningen af døgnkredsløbets lys og mørke, hvilket henholdsvis vil sige: dagen og natten, ikke er så stærk, at det kan give væsenet den helt fuldkomne opvågning til den fuldkomne livsoplevelse på det materielle plan, ligesom det heller ikke kan frigøre væsenet fra den fysiske materie og gøre det totalt bevidstløst. Døgnkredsløbet kan kun hæve væsenets vågne dagsbevidsthed til anelsesstadiet og dets natbevidsthed til sovestadiet. Dette vil igen sige, at døgnkredsløbet kun kan hæve livsoplevelsen til en halvvågen dagsbevidsthed og til en halvbevidstløs natbevidsthed. Denne tilstand er i høj grad nødvendig, men det er ligeså nødvendigt, at den med mellemrum kan bringes til ophør. Det er nødvendigt, at livsoplevelsen kan bringes op til kulmination på det materielle plan, ligesåvel som det er nødvendigt, at den samme livsoplevelse kan bringes til at balancere med en ligeså kulminerende absolut bevidstløshed. Liv og død må således bringes op i en langt, langt stærkere manifestationstilstand end den, der gør sig gældende overfor plantevæsenet. Tænk, hvis der ikke var andet end døgnkredsløbet, ville bevidstheden aldrig nogen sinde kunne være kommet ud over plante- eller anelsesstadiet. Dyr og mennesker ville aldrig nogen sinde være blevet til. Vi bliver derfor også vidne til et andet og meget stærkere virkende kredsløb, nemlig årskredsløbet.