Livets Bog, bind 6
Faderens hus eller livets tempel
1982. Her i Guds modtagelsesværelse befinder vi os altså i "Faderens hus", hvor der, som Kristus siger: "er mange boliger". Hvad forstår man da i virkeligheden ved "Faderens hus"? – Faderens hus er igen det samme som "livets tempel". "Livets tempel" er igen det højeste symbolske udtryk for hele universet med alle dets levende væsener og former for liv og manifestationer. Universet er livets bolig. I universet eller verdensaltet eksisterer alt det, der er til. Men da verdensaltet er Guds evige organisme, igennem hvilken Guds jeg og bevidsthed udfolder sig, bliver alt, hvad der rører sig her, således Guds manifestationer. Da disse manifestationer kun kan befordres gennem levende væsener, bliver alle levende væsener i universet dermed Guds organer eller redskaber for udløsning af hans manifestation og vilje. Dette, at vi således er Guds redskaber og organer for hans bevidsthed og manifestation, er en stor part af væsenerne ubevidst i, medens de øvrige væsener er meget stærkt vågen dagsbevidst i denne deres identitet. Det er i kraft af denne identitet, de har fået navnet "gudesønner". Da en bevidsthedsfunktion kun kan eksistere i kraft af en skiftende virksomhed og hvile, plus de andre af livets kontraster: lys og mørke, ondt og godt, liv og død, forstår vi, at Guds bevidsthed ligeledes må fremtræde i arbejde og hvile. Men da Guds arbejde befordres igennem hans organer: de levende væsener, må hans bevidsthed være at inddele i to parter af levende væsener: en arbejdende part og en hvilende part. At den arbejdende part ikke evigt udgør den arbejdende part, og den hvilende part heller ikke evigt er hvilende, er naturligvis en selvfølge. Arbejde og hvile er altså to store evigt skiftende principper, som inddeler de levende væseners evige tilværelse i to ligeså evigt skiftende epoker. De levende væsener får således en epoke, hvor deres tilværelse så at sige er døden, og en epoke, hvor deres tilværelse er livet. Vi kender disse epoker i form af det kosmiske spiralkredsløb med dets seks riger og "årstiderne": vinter og sommer, forår og efterår. Vi behøver ikke mere at fordybe os i disse principper, da vi allerede er fortrolige med disse fra tidligere analyser i "Livets Bog". Vi vil blot her se denne de levende væseners kosmiske kredsløbsvandring og forhold til Guddommen i et mere levende og mere intimt faderligt og sønligt udtryk end det, vi tidligere har betragtet denne væsenernes vandring i. Vi vil nu betragte universet som Guds bolig eller som "Faderens hus". Dette hus bliver vort livs tempel. I dette tempel lever, røres og ere vi. Men de levende væsener befinder sig ikke alle i den samme bolig i Faderens hus. "I min Faders hus er der mange boliger", siger Kristus. Dette hus eller livets tempel er blevet symboliseret i form af "tabernaklet" hos israelitterne. Dette var en slags felttempel under deres vandring i ørkenen. Senere blev det gengivet i form af Salomons tempel i Jerusalem i en mere pompøs form i sølv- og guldbeklædning. Dette tempel var inddelt i fire dele. Først var der "forgården", hvor alle og dermed også hedningerne måtte komme. I forgården var der en indre "forgård", hvor kun jøderne måtte komme. Dernæst kom "det hellige", hvor præsterne hørte til og havde deres domæne. Efter "det hellige" kom det mest intime rum i helligdommen, nemlig "det allerhelligste" med "pagtens ark". Her måtte kun ypperstepræsten komme.