Livets Bog, bind 6
Den dødbringende "Guds kraft" hvormed "det allerhelligste" blev beskyttet
1997. Men før vi går videre i vor rejse igennem Guds skønne verdener, og før vi tør betræde "det allerhelligste" i Guds rige, er det nødvendigt at standse lidt op for at erkyndige os om, hvilke betingelser der absolut må opfyldes for at kunne få denne adgang. Vi ved, at i tabernaklet og senere i Salomons tempel var det meget livsfarligt at betræde det allerhelligste. Her måtte kun ypperstepræsten komme. Vi ved, at pagtens ark var beskyttet af englevinger, der var dræbende for alle uindviede personer. At denne dræbende kraft var elektricitet, og at ypperstepræsterne var beskyttede imod denne kraft på grund af, at deres dragt var isolerende imod elektriciteten, forandrer ikke sagen. At man da kaldte elektriciteten for "Guds kraft" eller "Guds ånd", og hvilken kraft netop strålede så meget under indvielsen af Salomons tempel, at man måtte standse gudstjenesten, ændrer heller ikke princippet. Templet var ladet med en mystisk kraft, som man ikke havde andet navn til end netop "Guds kraft" eller "Guds ånd". At vi i dag kalder denne kraft for "elektricitet" fortæller os absolut intet om selve kraftens natur. Vi har lært i skolen, at når to plader af forskellige metaller berører hinanden, opstår der elektricitet. Men hvad elektriciteten er, ved den materialistiske videnskab altså ikke. Men åndsvidenskaben ved, at det netop er jordens livskraft, altså en makrokosmisk livskraft. Den er således ikke en død, men en levende organisk kraft i vort eget makrovæsen. At kalde denne kraft for "Guds kraft" eller "Guds ånd" er således ganske berettiget.