Livets Bog, bind 6
De største stene på vejen til indvielse
2008. Det er altså udelukkende forvandlingen af sin væremåde fra enhver form for selviskhed til enhver form for uselviskhed, der er vejen til lyset, vejen til indvielsen. At gå i kloster, at forlade menneskene for permanent at leve i ensomheden og kun passe og pleje sig selv åndeligt såvel som materielt eller fysisk kan ikke i noget som helst tilfælde være udtryk for ren uselviskhed. Og nogen træning eller udvikling i uselviskhed kan denne eneboer- eller eremittilværelse ikke blive, idet man da er flygtet fra dem, man skulle vænne sig til at tjene eller leve for. Man kan her kun blive trænet i at passe og pleje sig selv. Frembringelsen af psykiske eksperimenter, clairvoyance, mediumisme, pendulsvingninger etc. er ikke produkter af en udviklet moral. Tværtimod, disse psykiske evner tilhører en udviklingsepoke, de nuværende kulturmennesker forlængst er vokset fra og derfor kun besidder som energiløse rudimenter. At træne sådanne evner frem er i virkeligheden en tilbagegang og kan kun lade sig gøre i et meget lille omfang og på bekostning af andre og for væsenets nuværende udviklingstrin nødvendige evner og anlæg. Hos virkeligt moralsk meget fremskredne mennesker forekommer den slags begær så at sige aldrig. Man kan således godt have disse evner og dog være i højeste grad umoralsk eller i human retning meget primitiv. I modsat fald var der ikke noget, der hed "sort magi". Man kan ligeså godt overtræde næstekærlighedsloven med de psykiske som med de rent fysiske evner. De nævnte psykiske evner har således ikke noget særligt med moral at gøre og kan derfor ikke være stimulerende eller befordrende af de realiteter eller foreteelser, der udgør væsenernes direkte passage eller vandring af vejen mod lyset, tværtimod, de er i større eller mindre grad stene på nævnte vej mod lyset.