Martinus: Livets Bog, bind 6, stk. 2072

2072. Nej, vi ser her, hvorledes det netop var blevet en livs- og udviklingsbetingelse for de evige væsener i salighedsriget, der er symboliseret i Adam og Eva, at de måtte igennem "syndefaldet" og "uddrivelsen af paradisets have". Det var en Guds anordning, at de måtte bringes til at "spise" af "kundskabens træ" på godt og ondt, således at de kunne komme til at kende forskel på godt og ondt ligesom Gud selv. Var det ikke netop det, slangen sagde til Eva? – Slangen var ikke noget djævelsk væsen, men et Guds redskab, ved hvilket han kunne udføre noget af sin modellering af "mennesket i sit billede". Dette redskab er det samme som det, der i dag fremtræder i Guds førelse af menneskeheden i form af verdensgenløserne med Kristus i spidsen. Og derfor kunne Gud udtrykke sin plan med hele sin skabelse af jorden og det færdige menneske i det evige ord: "Alt er såre godt". Vi ser her, at det ville være lidt vanskeligt at udtrykke alt som såre godt, hvis en stor part af menneskene virkelig skulle fortabes eller kun blive født for at ende i et evigt helvede, ende i en evig pine, ende i en ild, der ikke som en anden ild ville fortære væsenet og derved endelig frigøre det for denne legemlige smerte og pine. Men det er der jo slet ikke tale om her i den i dag gældende autoritative kirkelige kristendom. Her pointeres, at djævelen sejrer, og kun en ganske lille beskeden part af væsenerne finder "nåde" for Gud og bliver frelst fra denne permanente, sadistiske grusomhed. Der findes intet, der logisk kan begrunde et sådant totalt nytteløst djævelskab, som denne foregivne evige pine i helvede.

Forrige

Næste