Livets Bog, bind 6
Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed eller dette: "at være ét med Gud"
2112. Den guddommelige røst fortsatte: "Vi skal ikke her dvæle ved denne de levende væseners udvikling igennem planteriget og videre frem igennem dyreriget til det jordiske menneskerige, i hvilket du nu har fået din indvielse og begyndende kosmiske bevidsthed og i et særligt område er blevet ét med mig. Du kender allerede til fulde fundamentet for din udviklingsproces fra mørke til lys, fra uvidenhed til viden, fra had til kærlighed og den herigennem opnåede kosmiske bevidsthed. Du ved, at fundamentet for udvikling er "den højeste ild" eller det seksuelle polprincip. Du ved, at væsenernes oplevelse af de to store kontraster: lyset og mørket, der er betingelsen for al oplevelse af liv, reguleres ved en skiftevis forvandling af væsenerne fra enpolede til dobbeltpolede væsener. Du ved, hvorledes de enpolede væsener i renkultur udgør dyreriget, ligesom du også ved, at den begyndende dobbeltpolethed skaber den begyndende menneskelige mentalitet i det dyriske menneske. Du ved, at de jordiske mennesker nu befinder sig på dette stadium og derfor dels er "dyriske", og dels er "menneskelige", alt efter hvor meget de henholdsvis er enpolet eller dobbeltpolet udviklet. Du ved, at den begyndende feminine pol i manden og den begyndende maskuline pol i kvinden er sædet for deres åndelige og dermed for deres sande "menneskelige" udvikling og den heraf følgende degeneration af den dyriske natur i deres mentalitet. Men da du nu er hundrede procents udviklet i dobbeltpoletheden, som netop er fundamentet for din virkelige, organiske indvielse eller begyndende kosmiske bevidsthed, kan du følge mig videre her på livets allerhøjeste tinder. I kraft af den sanseevne, du her har til at hæve dig udenfor tid og rum, udenfor mål og vægt, bliver du således ganske uafhængig af størrelsesforhold. I den uindviedes verden kræver sansningen, at et sanseobjekt skal have en bestemt størrelse for at kunne sanses. Det kan være for stort eller for småt, for makrokosmisk eller for mikrokosmisk til at kunne iagttages, derfor kan uindviede væsener med denne begrænsede sanseevne umuligt opleve løsningen på livets mysterium, ligegyldigt hvor videnskabeligt de så end ellers måtte være begavede. Vi, du og jeg, kan altså vandre ind i et hvilket som helst mikrokosmos og se det udfylde et ligeså gigantisk rum for os, som det rum makrokosmos plejer at fremtræde i overfor vore fysiske sanser. Og vi kan på samme måde hæve os op over makrokosmos og se det svinde ind til at være et lille mikrokosmos overfor de samme sanser. Vi kan bringe disse to store kosmiske terræner i min stråleglorie ind under vore sansers overlegenhed og underlægge os enhver detalje i deres struktur. – Ja, min kære søn, det er mystikken eller hemmeligheden ved den sande bevidsthed, eller dette: at være "ét med mig"."