Livets Bog, bind 6
Håbets stjerne eller bevidstheden om udødelighed
2146. Da tænkning kun kan eksistere som en egenskab ved det levende væsen, ser vi således her i kraft af den logik, plan- eller hensigtsmæssighed, der er i naturen udenom de levende væsener såvel som i den natur, der har hjemme indeni de samme væseners organismer, at alt er levende, arbejdende og opfyldende det evige formål at være et evigt liv. Sålænge man ikke indstiller sin bevidsthed og forskning på denne tilværelsens urokkelige sandhed, må livet stadig forblive et mysterium. Og der, hvor livet er et mysterium, vil døden i større eller mindre grad kun kunne opfattes som et totalt ophør af eksistens for det levende væsen hinsides gravens mørke. I dette uvidenhedens terræn blomstrer dødens kultus. Her er overtroens og illusionernes eldorado. Men lykkeligvis kan det, der ikke er sandhed, ikke nå til bunds eller til tops, det kan ikke nå til det yderste eller til det inderste i det levende væsen. Hinsides alle bevidste mørke overflader og undergrunde i dets mentalitet vibrerer den evige sandhed som en lille håbets stjerne. Den vil aldrig holde op med at lyse, før dens lys er blevet ét med det evige livs vældige flamme og den som udødelighed og kærlighed er blevet til kendsgerning og virkelighed i væsenets vågne, fysiske dagsbevidsthed.