2184. Da det er en urokkelig kendsgerning, at al fuldkommen skabelse indenfor det menneskelige skabeområde udelukkende betinges af evnen til at tænke logisk, må denne kendsgerning da ikke udgøre fundamentet for menneskets opfattelse af grundlaget for den fuldkomne, logiske skabelse, der finder sted i naturen? – Vil det være mere logisk at tro på, at noget, der er en modsætning til det, der er en kendsgerning indenfor den menneskelige viden og kunnen, skulle danne grundlaget for den højeste skabelse i de felter, hvor menneskene ikke har nogen viden eller kunnen? – Dette ville i al fald ikke være at følge den vej, kendsgerningerne anviser. Men dette, ikke at følge kendsgerninger, kan aldrig føre til absolutte eller konkrete facitter. Denne vej er i allerhøjeste grad uvidenskabelig, lige meget hvor og af hvem den så end måtte accepteres, ligegyldigt om det er på universiteter, skoler eller læreanstalter, eller det er i religionernes kirker og templer, den doceres som den rette vej. Det er urokkeligt den vej, dåren vandrer trygt, men hvor engle ikke tør træde. For det uindviede menneske, altså det menneske, der ikke har kosmisk selvoplevelsesevne, findes der absolut ingen anden vej til den store løsning på livets mysterium end kendsgerningernes vej. Og det er netop ud fra vor kosmiske oplevelse, at vi her søger at vise kendsgerningernes vej og dermed forbinde den åndelige viden med den materialistiske viden. Denne kombination af de to former for virkelig viden vil således komme til at udgøre en guddommelig videnskab, der kan danne basis for menneskenes liv i stedet for dogme- og trosreligionerne, som menneskene over hele verden i større eller mindre grad er i færd med at forlade.