Livets Bog, bind 6
Det materialistiske væsen og dets videns begrænsning
2205. Som vi i det foranstående har set, afføder nydelsen af kundskabens træ ikke en absolut død, men derimod en tilstand, i hvilken væsenet er adskilt fra Gud, hvilket vil sige, at det er blevet ganske uden nogen vågen, dagsbevidst indre kontakt med de evige fakta, bevidstheden om Gud og om sin egen indre, evige, psykiske struktur. Det er så koncentreret på mål og vægt, tid og rum, at det umuligt kan opfatte eller forstå det livets fundament, den evige virkelighed, der forekommer hinsides den tids- og rumdimensionelle verden. Det afviser enhver tanke om eller hentydning til, at der skulle eksistere et sådant fundament, en sådan virkelighed. Det kan kun opfatte enhver erkendelse af et forsyns eksistens, enhver erkendelse af væsenernes udødelighed og reinkarnation, enhver erkendelse af væsenerne som deres egen skæbnes ophav, som udtryk for naivitet og overtro. Ja, de vil endog i værste tilfælde håne og spotte væsener, der tilslutter sig nævnte erkendelser. Og vi har her sandheden i Jesu ord: "Dåren vandrer trygt der, hvor engle ikke tør træde", og ligeledes der, hvor han siger: "Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad mål I måle, skal der tilmåles eder." – Det totalt materialistiske væsen, der kun accepterer mål- og vægtfacitter, hvilket vil sige den rent materialistiske videnskab, og benægter enhver form for viden og erkendelse af den evige årsag til det tids- og rumdimensionelle, forstår ikke, at det med denne benægtelse afslører, at det netop selv ligger under for den naivitet og overtro, som det mener, det religiøse eller åndeligt indstillede menneske ligger under for. Det forstår ikke, at den megen materialistiske viden, det sidder inde med, udelukkende kun er en viden om én eneste ting, nemlig "bevægelse". Hele den fysiske verden udgør kun et ocean af forskellige bevægelsesarter. Hvad enten vi bliver vidne til faste, flydende, eller luftformige stoffer, eller vi bliver vidne til alle de mange forskellige levende væseners organismer, eller vi bliver vidne til farver, lys og mørke eller til lyde, musik, tale og sang, udgør alle disse foreteelser i realiteten kun fysiske bevægelses- eller vibrationsarter, organiseret, styret og ledet i hensigtsmæssige baner af en skjult magt. Absolut alt, hvad der eksisterer som fysisk materie, ganske ligegyldigt under hvilken form denne materie så end måtte fremtræde, er udgået fra nævnte skjulte magt.