Livets Bog, bind 6
Atomkrigen eller menneskenes sabotage af naturen og livet
2233. Hvor er kristendommen henne i nævnte moderne kulturudfoldelse? – Hvem går i Jesu fodspor? – Hvordan skal juleevangeliets forjættelse om fred og velbehagelighed blive opfyldt, når man ignorerer oplysningerne om vejen til den og i stedet for ligefrem har gjort udviklingen af krigskapaciteten eller det dræbende princip til højeste livsmål? – Er ikke alle sejrherrerne fra de sidste krige omgivet af bevæbnet magt, hvis dødbringende kapacitet strækker sig tusinder af mile udenfor det territoriale område, de hver især besidder. Det er ikke just særlige venskabstegn eller troskabssymboler, vi her ser pryde nationerne eller staterne. De dyriske anlæg og kræfter koger og syder stadig under menneskehedens mentale overflade som lavaen under en vulkan. Og desto mere staterne udruster sig med gigantiske mordvåben og altødelæggende krigsberedskab, desto tyndere bliver den mentale vulkans overflade for tilsidst helt at sprænges. Og der, hvor dette sker, vil den dødbringende mentale lavas helvedesluer flyde ud og udslette alt liv på sin vej. Hvor før kulturgoder herskede og begyndte at blive til velsignelse for folk og stater, – hvor før fabrikker og værksteder eksisterede med arbejde og levebrød til millioner af mennesker, – hvor før universiteter og læreanstalter, katedraler og kirker eksisterede som ramme om tusinder af hjem med kærlige forældre og opvoksende generationer, – hvor før tusinder af børn hver dag gik glade til leg, skole og undervisning, – hvor naturen før strålede i al sin vælde, – hvor før livet blomstrede, fuglene sang, og nye kulturgoder spirede frem som vegetation i vårbrud, der eksisterer, efter et sådant mentalt udbrud i form af atomkrigen eller denne menneskenes sabotage på selve naturen og livet, kun en livløs ørken, en detaljeløs tomt, en dødens stilhed som et psykisk gravmæle over en civilisation eller verdenskultur, der døde af gudløshed.