2281. Et væsens væremåde vil således i alle situationer uden undtagelse være identisk med virkninger af dets udløste fri vilje til sine begærs tilfredsstillelse. Da det er disse virkninger, der igen udgør væsenets samlede livsoplevelse, der igen er det samme som det, vi kalder skæbne, bliver det således her synligt, at variationerne i væsenets skæbne er produkter af dets egen udløste fri vilje. Da skæbnen således har rod i det evige sult- og mættelsesprincip, og dette igen reguleres af spiralkredsløbsprincippet, så væsenets sult- og mættelsesprincip derved flyttes fra det ene spiralrige til det andet, har væsenet absolut ingen som helst indflydelse herpå. Dets evige livsoplevelse eller skæbne må derfor for væsenet evigt vedblive at være en gentagende bevægelse igennem spiralkredsløbets seks riger. Det, at det levende væsen må gennemgå disse stadier, er altså en evig eksisterende betingelse, for at det overhovedet kan vedligeholde og forny sin evige livsoplevelsesevne og dermed sin udødelighed. Denne tilstand ligger selvfølgeligt udenfor væsenets viljekontrol. Den er, i kraft af sin fremtræden som et evigt princip og den heraf følgende analyse som: noget, som er, ét med selve det levende væsen. Den hører med til jegets evige for sansning utilgængelige natur. Men det levende væsens fri vilje behersker altså området for variationerne af mættelsesprincippet indenfor spiralkredsløbets højeste rigers forskellige sult- eller begærprincipper.