Livets Bog, bind 6
Guddommen bliver til oplevelse og kendsgerning igennem kosmisk bevidsthed
2356. Når Guddommens organisme, således som foran nævnt, er uendelig og rummer alt, hvad der eksisterer, og Guddommen dermed er det eneste eksisterende væsen i sin slags og således ingen jævnbyrdige medvæsener har at udveksle tanker eller tale med, og den ikke kan bevæge sig fra sted til sted og således i virkeligheden er uden de realiteter, der ellers er kendetegnet på andre levende væseners liv og bevidsthed, hvordan vil da hans egen særlige livsoplevelse og tilværelse forme sig for ham? – Er Guddommen i det hele taget et levende væsen? – Som vi her har påpeget, kan Guddommen ikke erkendes i kraft af de detaljer og foreteelser, ved hvilke vi i særlig grad erkender alle andre levende væsener. Når den ikke kan være hverken mikrovæsen eller mellemkosmisk væsen og heller ikke kan være et makrokosmisk væsen i almindelig forstand, hvilket vil sige: et makrovæsen, der samtidigt er et mellem- og mikrokosmisk væsen, hvordan kan den da være et levende væsen? – Findes der overhovedet urokkelige beviser på dens eksistens? – Og her må svaret uundgåeligt blive, at det gør der i allerhøjeste grad. Da Guddommen er en realitet, ethvert levende væsen på et vist trin i udviklingen igennem særlige kosmiske organer bliver bevidst i, bliver den derved en kendsgerning for de pågældende væsener. Denne bevidsthedstilstand, i hvilken ikke blot Guddommen, men hele universets struktur som identisk med et levende væsens organisme også bliver til bevidst oplevelse og dermed til kendsgerning, har vi lært at kende her i Livets Bog som "kosmisk bevidsthed". –