2356. Når Guddommens organisme, således som foran nævnt, er uendelig og rummer alt, hvad der eksisterer, og Guddommen dermed er det eneste eksisterende væsen i sin slags og således ingen jævnbyrdige medvæsener har at udveksle tanker eller tale med, og den ikke kan bevæge sig fra sted til sted og således i virkeligheden er uden de realiteter, der ellers er kendetegnet på andre levende væseners liv og bevidsthed, hvordan vil da hans egen særlige livsoplevelse og tilværelse forme sig for ham? –
Er Guddommen i det hele taget et levende væsen? –
Som vi her har påpeget, kan Guddommen ikke erkendes i kraft af de detaljer og foreteelser, ved hvilke vi i særlig grad erkender alle andre levende væsener.
Når den ikke kan være hverken mikrovæsen eller mellemkosmisk væsen og heller ikke kan være et makrokosmisk væsen i almindelig forstand, hvilket vil sige: et makrovæsen, der samtidigt er et mellem- og mikrokosmisk væsen, hvordan kan den da være et levende væsen? –
Findes der overhovedet urokkelige beviser på dens eksistens? –
Og her må svaret uundgåeligt blive, at det gør der i allerhøjeste grad.
Da Guddommen er en realitet, ethvert levende væsen på et vist trin i udviklingen igennem særlige kosmiske organer bliver bevidst i, bliver den derved en kendsgerning for de pågældende væsener.
Denne bevidsthedstilstand, i hvilken ikke blot Guddommen, men hele universets struktur som identisk med et levende væsens organisme også bliver til bevidst oplevelse og dermed til kendsgerning, har vi lært at kende her i Livets Bog som "kosmisk bevidsthed". –