Martinus: Livets Bog, bind 7, stk. 2658, pkt. 25

At nutidens juridiske love og retsvæsen er højst ufuldkomment. Det er formet af de tankearter, som de almene jordiske menneskers udviklingstrin har kunnet afføde. De udviklingstrins tankearter, der ligger endnu højere, og som de derfor endnu ikke engang aner eksisterer, har de selvfølgelig ikke kunnet danne juridiske love eller retsvæsen efter. De højereliggende udviklingstrins moralske tankearter udgør som bekendt dette: "Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv". – "Det du vil, at menneskene skal gøre imod dig, dette må du også gøre mod dem". – "Det et menneske sår, skal det høste". – Med hensyn til at tilgive sin næste hedder det også i de højere, guddommelige tankeklimaer, at man ikke alene skal tilgive syv gange dagligt, men derimod indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt. Rent bortset herfra eksisterer det femte bud: "Du skal ikke dræbe", og af hvilket bud alle de andre af de ti bud er udløbere. Selv om disse guddommelige tankeklimaer i årtusinder har været forkyndt for menneskene, har de endnu ikke formået at forandre menneskeheden, så den ikke vil føre krig, ikke vil dræbe, ikke vil straffe eller hævne, ikke vil lade være med at skabe geniale mordvåben, der netop udvider drabs- og lemlæstelsesevnens kapacitet millioner og atter millioner af gange. Menneskene har endnu i stor stil mere tillid til disse krigens helvedesmaskiner som et middel til skabelse af fred, lykke og glæde i verdenskulturen, end de har tillid til den sande og virkelige og dermed uundgåelige vej til freden, nemlig dette, med sin væremåde at så fredens sæd i sin næstes sind. Hvordan skal de kunne opnå fredens frugter: lykken og glæden ved ikke at så den? – Hvordan vil man kunne opnå at høste andet end krigens frugter: døden, ulykken og lidelserne ved kun at så krigens sæd? – Sålænge menneskene endnu har så lidt indsigt i den guddommelige kosmiske verdensstruktur, at de ikke forstår, at man umuligt kan høste fredens frugter eller velsignelser ved at så krig, vil opnåelsen af den virkelige og sande freds velsignelser være en umulighed. Krigens forbandelser eller frugter må da uundgåeligt modne til kulmination i menneskenes skæbne. Til ulykkens og lidelsernes sæd hører også menneskenes myrderi af millioner og atter millioner af dyr, ja endog af pattedyrene, til hvilken væsensart de selv endnu i stor udstrækning både fysisk og sjæleligt tilhører. Det må her bemærkes, at vi ikke opsætter disse analyser som en bebrejdelse overfor det kødædende menneske. Det lever jo ligesom flokken i den overtro, at det ikke kan leve uden animalsk føde. Det spiser sig derfor med god appetit ind i den ulykkes- eller lidelsesepoke, som den animalske føde i stigende grad afføder i mennesket, alt eftersom det bliver mere og mere udviklet i tænkning og humanitet og derved bliver mere og mere forvandlet til menneske. Med denne forvandling fra dyr til menneske kommer væsenet ind under helt andre love og livsbetingelser. Jo mere det forandrer sig fra rovdyrets sjælelige natur, desto mere forandrer sig også dets fysiske organisme. Det er ikke livets mening, at det vordende menneske i Guds billede skal blive ved med at æde ligene af sine medvæseners organismer og således leve højt på disse væseners død og undergang. At tro, at såningen af denne sæd ikke kommer tilbage til sit ophav med tilsvarende død og undergang er en absolut fejltagelse. Det er absolut ikke nogen livsbetingelse for det udviklede menneske at skulle være kødædende eller fortærer af animalske lig. Dette bliver til kendsgerning igennem den kolossale store procent af menneskene, der er syge, og som man i virkeligheden ikke hurtigt nok kan skaffe hospitaler til. Er hospitalerne ikke netop små byer i byerne? – Og hvor er der i dag blevet noget hospital overflødigt på grund af manglende patienter? – Bliver der ikke netop bygget flere og flere hospitaler? – Ser man nogen steder, at det går den modsatte vej, så der bliver færre og færre syge trods lægevidenskabens vækst og dens udøveres og medhjælperes kolossale ofre for at hjælpe og fritage de syge for deres lidelser? – Er ikke netop de mange sygdomme under begrebet "kræft" og andre, den animalske organisme ødelæggende foreteelser udtryk for, at menneskene ikke forstår at passe og pleje deres fornemste livsoplevelsesredskab eller fysiske organisme? – Lad os atter her mindes, at denne menneskenes fysiske livsindstilling ikke er af ondskab, men skyldes udelukkende kosmisk uvidenhed. Der er således her ligesom i alle andre lidelsesfrembringende situationer intet at bebrejde menneskene. Vi har kun til opgave her at påvise årsag og virkning for den, der netop søger denne viden. Det er vor mission at påvise, hvor menneskene befinder sig på udviklingsstigen, og hvorfor de netop må leve i krig og lidelser eller ragnarok, må leve i ulykke og fornedrelse. Hverken kristendom, buddhisme eller islam har kunnet gøre menneskeheden til engle eller til den totale freds væsener. Kun selvoplevelse af væsenernes udløste fejlagtige årsagers pinlige eller smertefyldte virkninger kan være det primære i menneskets forvandling fra dyr til menneske. Når menneskene igennem denne forvandlingsproces er nået så langt frem, at de bliver klar over deres egen uvidenhed, da kan analyser og vejledning til en vis grad føre dem det sidste stykke vej frem til målet: "den store fødsel", efter hvilken de da fremtræder som det færdige menneske eller "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".

Forrige

Næste