Livets Bog, bind 7
Den absolutte fred og menneskeheden
2458. Freden kan således absolut ikke opstå hverken ved magt eller tortur. Den absolutte fred, menneske og menneske imellem og dermed nationerne imellem, er således hverken et viljespørgsmål eller et magtspørgsmål. Det er derimod udelukkende et udviklingsspørgsmål, der igen er det samme som et mentalt kvalitetsspørgsmål. Freden er en særlig væremåde, der udgør væsenernes selvfølgelige og naturlige daglige manifestation, når de er nået frem til en særlig bestemt højde i udviklingen. Og kun væsener af denne højde i udviklingen kan være sande fredens væsener. De udgør hver især mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Den virkelige og absolutte fred kan således kun præsteres af det totalt fuldkomne eller færdige menneske. Det er altså væsener af denne udviklingshøjde, der udgør det fuldkomne og i humanitet eller kærlighed helt kulminerende menneskerige. Dette rige skal således afslutte menneskehedens udviklingsepoke her på jorden. I denne udviklingsepoke begynder reinkarnationen at ophøre, og væsenerne overgår totalt til den åndelige tilværelsesform, der kulminerer i visdomsriget i det kosmiske spiralkredsløb.