Livets Bog, bind 7
Den evige Guddom eller alle levende væseners Alfader
2472. Den nævnte højeste ild udgør det samme som det noget eller den realitet i de levende væseners psyke, der bevirker al tiltrækning og frastødning væsenerne imellem. Vi ved, at hele verdensaltet består af et altomfattende ocean af levende væsener. Alle disse levende væsener adskiller sig fra hverandre ved at være individuelle. De udgør alle hver især en til en vis grad fra de andre levende væsener adskilt enhed. Denne enhed er i sin allerhøjeste analyse en evig urokkelig foreteelse. Men samtidig med, at enhver sådan enhed i sig selv er en individualitet, eksisterer denne kun i kraft af sin urokkelige tilknytning til alle de andre sådanne individuelle enheder, der altså udgør levende væsener. Der eksisterer således en urokkelig sammenknytning af alle verdensaltets levende væsener, der bevirker, at disse udgør en absolut urokkelig fast sammenhængende enhed, der igen bevirker, at verdensaltet udgør ét eneste stort levende væsen. Det er dette væsen, der udgør den evige Guddom eller alle levende væseners Alfader.