Livets Bog, bind 7
Væsenets plads i spiralkredsløbet bestemmes af dets polkonstellation
2528. Disse evner ligger i svøb hos dyret. At de netop befinder sig i denne tilstand, skyldes, som vi allerede tidligere har berørt, væsenets højeste organiske struktur, nemlig: den højeste ild, eller væsenets polkonstellation og dets heraf følgende plads i dets kosmiske spiralkredsløb. Væsenets plads i dette kredsløb, der består af salighedsriget (mineralriget), planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden, bestemmes af hvilke forhold, den maskuline og feminine pol befinder sig i til hinanden. I det fuldkomne menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget er væsenernes polkonstellation i balance, hvilket vil sige, at de er jævnbyrdige. Væsenerne er således i disse riger dobbeltpolede. De besidder derfor den organiske struktur, der bevirker, at de kan elske deres næste, som de elsker sig selv. Som følge af denne kærlighed eksisterer de kun i glæden over at være til lykke og velsignelse for alt levende, og i kraft af hvilket de dermed er ét med Gud. Deres sansevibration er så høj, at den kan vibrere i kontakt med den allerhøjeste bevidsthedstilstand. De har derfor uhindret adgang til al universets eller verdensaltets højeste viden. De har "kosmisk bevidsthed". De sanser hundrede procents på de åndelige tilværelsesplaner og skaber tilsvarende hundrede procents fuldkomne manifestationer.