2555. Hvorfor kan disse to former for sympati ikke komme til udfoldelse overalt eller i alle sfærer? – Det kan de ikke, eftersom nævnte to former for sympatiudløsning er baseret på to helt forskellige organiske strukturer. Parringskærligheden er baseret på væsenets enpolede tilstand, medens den absolutte kærlighed er baseret på den dobbeltpolede tilstand. Det er også i denne sidste tilstand, at Guddommen og den allerhøjeste visdom direkte opleves ved væsenets egen selvoplevelsestilstand og sansesæt. Guddommen forekommer absolut ikke i sin helhedsstruktur som et hankønsvæsen eller et hunkønsvæsen. I Guddommen er begge de to poler: den maskuline og den feminine, totalt forenede. Og det er netop derfor, at dennes bevidsthed og væremåde, der, som før nævnt, er det samme som universets eller verdensaltets grundtone, fremtræder som den absolutte kærlighed, og at alle universets eller naturens slutfacitter udelukkende er til glæde og velsignelse for levende væsener. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de levende væsener hver især bliver dobbeltpolede og hævet op over enpoletheden og får den samme sympati for sin næste (alle levende væsener), som de har for sig selv. Hvordan skulle de ellers blive til Guds billede efter hans lignelse? –