2616. Det er i kraft af den forannævnte tilstand eller kontakt, at væsenets intuitionsevne kan begynde at gøre sig gældende, og væsenet i en tilsvarende grad kan begynde at få ægte kosmiske glimt. Når denne sympatitilstand gør sig gældende i væsenet, vil den i sin egen natur drage sit ophav lige så stærkt imod væsener af sit eget køn som til væsener af det modsatte køn. Men denne udstråling af sympati er jo langt stærkere og mere ægte end den sympati, der ellers udstråles imellem væsenerne af samme køn. Når et væsen med denne sympati retter den imod et væsen af sit eget køn, kan det ikke undgå at vække opmærksomhed hos den, mod hvem den er rettet. Hvis den, den nævnte sympati er rettet imod, er en meget stærkt enpolet mand, altså en mand, der kun har sympati for væsener af sit modsatte køn, fremkalder den hos ham en mere eller mindre stærk antipati. Denne antipati kan endog være så stærk, at den ligefrem kan afføde forfølgelseslyst hos dette endnu dyrisk polede væsen. Hvis den her nævnte dobbeltpolede mand retter sin normale sympati imod et væsen af modsat køn, altså imod en kvinde, som er stærkt enpolet, vil hun i kraft af denne sympatis stærke udstråling, der i sin ydre fremtoning godt kan ligne forelskelse, få den opfattelse, at det netop er en sådan forelskelse eller tilnærmelse, der skal berede vejen for et mere intimt parringsforhold mellem hende og sympatiens ophav. Det er naturligvis en stor gene for den pågældende mand. Med hensyn til dobbeltpoletheden hos kvinder kan det naturligvis afføde lignende ubehagelige konsekvenser. Denne omstændighed bevirker, at et sådant dobbeltpolet væsen, hvis væremådes normale sympati nu er af en anden art, som er langt stærkere og varmere end det almindelige enpolede væsens, må holdes noget tilbage. Det pågældende væsen må således udvise en imod sin virkelige normale natur lidt køligere fremtræden, der, uden at være umoralsk, nogenlunde ligner den fremtræden, som det ordinære hankøns- og hunkønsvæsen udviser overfor sit eget køn. Hvis det fremskredent udviklede, dobbeltpolede væsen viser den sympati eller virkelige næstekærlighed, som er blevet fundamentet i dets normale væremåde overfor dets omgivelser, vil en sådan sympati vække opsigt og misforståelse og dens ophav betragtes som abnormt. Uforstand, antipati og bagtalelse og eventuel forfølgelse fra omgivelsernes side vil da følge i dens fodspor.