Livets Bog, bind 7
Hvad der i dag styrer og leder menneskene ind i krig
2643. Den del af menneskeheden, der regerer verden af i dag, er væsener, der i høj grad i deres moralopfattelse lever bevidst eller ubevidst efter Moseloven: øje for øje og tand for tand. De er endnu ikke indlevet i den kristne verdensmoral: Stik dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd. – De forstår således absolut ikke fundamentet for kosmisk kristendom, nemlig dette, at man ikke blot skal tilgive sin næste syv gange dagligt, men derimod indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt, ja, ikke blot dette, men også dette, at man skal elske sin Gud over alle ting og sin næste som sig selv. Hvis de ledende eller regerende myndigheder indenfor menneskeheden var indforstået med disse hovedpunkter i virkelig og sand kristendom eller guddommelig væremåde, ville lidelser, sorg og bekymringer på grund af krig være en umulighed indenfor jordens menneskezone. Men så langt i udviklingen er det store flertal af jordens mennesker endnu ikke nået. Det tror endnu mere på sværdet, på krigsmaskiner, på atomvåben og andre af de mest raffinerede, ødelæggende og dødbringende mordvåben og drabsmetoder, end de tror på Gud og dermed på kristendommens absolutte og sande idealer. Derfor er de magthavende i stor udstrækning indstillet på våbenmetoden, der igen betyder den stærkeres ret. Det er den samme metode, som røveren med sin revolver benytter sig af. Det er undertiden mere eller mindre "pengene eller livet" metoden, der sidder eller har siddet i højsædet hos overlegne nationer eller stater. Denne menneskenes situation kan ikke bebrejdes hverken folk eller deres magthavere. Disse væseners psyke er endnu på et stadium i spiralkredsløbet, hvor deres dyriske instinkt er så stærkt, at de kun kan leve i den tro, at den eneste virkelige beskyttelse imod krig eller andre væseners dyriske og dræbende natur er krigsførelse og magtoverlegenhed. Denne tro eller bevidsthedsindstilling er en arv eller bevidsthedslevning fra den gang, da menneskene var dyr i renkultur og endnu ikke havde oplevet "Evas død", hvilket vil sige: det dyriske princips begyndende degeneration og den menneskelige begavelses begyndende fødsel i deres psyke. Den befordres indvendig fra af den instinktevne, der hovedsageligt automatisk befordrer alle dyriske tendenser. Dette væsenernes sjælelige instinkt, der absolut befordrer den dyriske selvopholdelsesdrift: øje for øje og tand for tand, bliver nu hos de førnævnte mellemstadiers væsener støttet i en ydre udfoldelse af en tillært evne: intelligensen. Som vi har set, kan væsenerne i kraft af denne ydre evne tilegne sig en meget stor forbedring og fuldkommengørelse i deres dyriske udfoldelse. Det er denne instinkt- og intelligenskombination i de regerende væseners psyke, der den dag i dag leder og styrer menneskenes væremåde ind i krig og atter krig. Det gælder imellem nationer, såvel som det gælder mand og mand imellem.