Livets Bog, bind 7
Næste
Efterskrift
Gudesønnen ét med sin Fader
Hellige Fader! – Du den eneste ene! Jeg takker og priser dig, fordi du har givet mig sansesæt, der sætter mig i stand til at høre, fatte og forstå alle naturens eller livets manifestationer som værende ét med din almægtige røst eller stemme og lader mig opnå bevidst at opleve og forstå denne din personlige mod mig rettede faderlige røst, opdragelse og velsignelse. – Tak fordi du har givet mig evne til at nyde denne din himmelske stemmes mægtige musik og tale. Denne vidunderlige stemme, som fra guddommelige væsener har lydt omkring Himalayas sneklædte tinder, har frembragt pyramiderne og sfinkserne og således i årtusinder udfyldt den åndelige atmosfære i Indiens og Ægyptens solfyldte troperiger. Den samme himmelske røst rungede engang ud over Judæas bjerge, så det gav genlyd i fjerne riger og fjerne tider. Det brusede gennem havenes vande, det hviskede ved den lille bæk i skovens stille ensomhed, og det vibrerede fra pol til pol: "Salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud. – Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. – Salige er de, som hungre og tørste efter retfærdigheden, thi de skulle mættes ...". Glæder og fryder eder, og salig, salig, salig, således lød disse himmelske harmonier i det uendelige, og ekkoet heraf blev millioner af menneskers åndelige fundament gennem årtusinder.
 
*

Himmelske Fader! – Tak fordi du har sat mig, støvgranet for dit hellige åsyn, i stand til at reflektere på denne din mægtige imod mig rettede personlige korrespondance, tale og undervisning, og gjort mig bevidst i, at jeg ikke har nogen som helst for mit jeg eksisterende anden fader, præst eller lærer. Alt, hvad jeg ved, har du selv personligt sagt mig. Men da alt, hvad du har sagt mig, er identisk med al min viden, og min viden igen kun kan eksistere som den udløsende basis for alle mine manifestationer, bliver disse mine manifestationer i virkeligheden identiske med dine manifestationer, og mine tanker er således dine tanker, og mine veje er dine veje og min vilje er din vilje. Og alt, hvad jeg har af bevidsthed og viden, har du selv personligt givet mig. Men derved har du blottet for mig eller ladet mig selvopleve, at du har givet mig, overfor alt, hvad der kommer indenfor mine manifestationers rækkevidde, at udgøre din røst, stemme eller tale.
 
*

Kære Fader! – Foruden at takke dig, fordi du således lader mig være indlemmet i din stemme, takker jeg dig også, fordi du har hensat mig på en sådan klode eller verden, at alt, hvad du har givet mig i form af ånd, for samme verden er identisk med vordende idealisme. Du lader således mine manifestationer være identiske med idealer for kommende verdener. Men da disse idealer slutteligt ikke kan eksistere uden at udgøre de udløsende momenter for kærlighed, har du således her åbenbaret for mig, at jeg vil blive elsket af kommende væsener på samme måde, som du netop i dag som et medfødt naturligt anlæg har givet mig at elske væsenerne. Men da dette, at blive elsket af væsenerne, er det samme som at blive elsket af dig, guddommelige Fader, har du givet mig en uomstødelig forjættelse om og garanti for din evige kærlighed.
 
*

Underfulde Fader! – Tak fordi du gennem denne min personlige oplevelse af dig har gjort mig til genstand for en bevidsthedsudfoldelse*, der i form af inkarnationen af klodens vordende idealisme, atter lader mig komme til syne som en åben kanal for din evige visdom, og gennem hvis guddommelige, altgennemtrængende sollyse stråler du nu vil bringe – ikke alene balsam og lægedom for alle de ulykkelige, der ligger forpint og lemlæstet efter det blodige ridt gennem krigens eller ragnaroks dødsterræner, men også give alle jordens slægter et nyt vidunderligt klarsyn på tilværelsens mægtige kombinationer og derved indgyde dem tillid til dine loves uendelige, hårfine fuldkommenhed og retfærdighed, – føre dem frem til forening med og kendskab til din umådelige, ophøjede natur og vise dem, hvorledes du i kærlighedens stråleglans evigt står smilende og med åbne arme for at omfavne hvert eneste eksisterende væsen, – lade dem blive vidne til, at der aldrig nogen sinde er gået noget væsen fri af dette guddommelige favntag, og at aldrig nogen sinde noget væsen vil komme til at gå fri deraf, – lære dem, hvorledes man ikke bliver bevidst i dette herlige favntag, før man har lært at elske sine omgivelser således, at man ved hjælp af denne kærlighed bliver i stand til at tilgive dem alt, hvad de så end måtte være kommet til at påføre en af ubehageligheder. Denne kærlighed vil bringe menneskene frem til at være opfyldt af dette store og ene: "Jeg vil være til glæde og velsignelse for alt, hvad jeg kommer i berøring med, for at jeg derved kan være i kontakt med min himmelske Fader og således som et sollignende væsen befinde mig på dette urokkelige, klippefaste fundament midt i livets, lysets, kærlighedens og salighedens centrum."
 
*

Store, almægtige Guddom! – Tak fordi du førte mig frem til zoner, hvor man ikke mere tager fejl af din natur, og gav mig en bevidsthed, der sætter mig i stand til at sanse dig i alt, hvad jeg kommer i berøring med. Jeg mærker din evige nærhed i alle eksisterende religioner og trossamfund og føler, hvor utrætteligt du her arbejder på at bringe menneskene frem til at blive bevidst i dit herlige favntag, hvormed du omslutter alle ting, så at de ikke skal blive ved med at leve i frygt, men i salig lykke hvile trygt ved dit evige bryst. – Jeg mærker din altgennemtrængende nærhed i forældrenes kærlighed til afkommet, og når du i ægteskabets varme knytter de to køn til hinanden, eller når du skaber trofaste venskaber mellem væsenerne og gennem dette lader kærligheden vokse, modnes og udfolde sig således i dem, at de ved hjælp af denne vidunderlige, altopklarende lyskilde ser lige lukt igennem det florfine forhæng, som verden kalder "forbandelsens mørke", og ser, at alt er strålende lys og fuldkommenhed, baseret på et fundament af kærlighed, hvorved alle mennesker tilsidst i forening med dig må udbryde: "Se alt er såre godt".
 
*

Kære Fader! – Jeg mærker din underfulde nærhed, når jeg retter mit blik ud i rummets umådelige dyb, og du gennem tusindtallige stjerners bål opruller for mig, hvorledes du gennem deres stråler har kærtegnet vor klode i fortiden som i nutiden, og at de stjerner, der i dag lyser vor lille verden så venligt i møde, er de samme, som har strålet over historiens mange små og store kulturers tilblivelse, blomstring og undergang. De har mødt blikke fra babyloniere, syrere, medere, persere, grækere og romere, – fra mægtige faraoner, – fra Abraham, Isak og Jacob, – fra Josef og hans brødre, – fra Moses og Aron, – fra Israels profeter, – fra kongerne Saul, David og Salomon, – fra Jesus og hans disciple. – De har funklet og strålet over syndfloden, Noahs ark, israelitternes vandringer i ørkenen og julenatten i Betlehem. Men igennem stjernesmilet har du gjort mere endnu. Ud fra nattens mørke har du banet dig vej ind i den ensomme astronoms modtagelige ånd og der afsløret de første elementære begreber om din evige visdom. Du lod ham ane dine store dybder, dit umådelige rum. Du lærte ham, at hans egen verden var en stjerne i rummet, bevægende sig i mægtige baner efter evige love. Du lod ham analysere solens stråler og lyset fra fjerne verdener, fra funklende sole i en sådan mangfoldighed og over et sådant horisontområde, at hele panoramaet blev til lysende tåger, fortabende sig udenfor tidens og rummets grænser, efterladende sig i ham de første svage evner til at tænke dine gigantiske tanker efter eller det første gryende skær af et kosmisk klarsyn, det syn i hvilket alle levende væsener skal opnå at se dig i din evige stråleglans, – du! Den eneste sande Gud.
 
*

Elskede Fader! – Tak fordi du har ladet mig opleve dig i det stærkt flammende lyn, når det under tordenens vældige bulder farer frem gennem skyerne. – Jeg mærker dig, når du i stormen går hen over kontinenternes skove, sletter og oceaner. – Jeg føler dig, når du i den stille, sagte brise får blomsterne til at danse alfedanse på engen eller træernes kroner til at hviske små søvndyssende melodier. – Jeg mærker dig i morgen- og aftenrødens gyldne skyer, ligesåvel som jeg ser dit varmende lys kulminere i dagens middagshøjde og dermed oplyser klodens oceaner og kontinenter. – Du funkler og stråler sundhed og velvære hen over jorden. – Du skaber energi, varme, føde og livsrum for arternes millioner og giver dem herigennem de første anelser om din lysende eksistens. – Jeg ser dit skabervælde i det pragtfulde nordlys, der i nattens mørke vibrerer hen over vidtstrakte polaregne med snemarker, isbjerge, tilfrosne have, midnatssol og vintermørke. – Jeg ser dig i troperigernes umådelige livsudfoldelse og farvepragt, i planterigets og dyrerigets kulmination og menneskemassernes forvandling under din skabende hånd.
 
*

Dyrebare Fader, altets almægtige Guddom! – Jeg føler dig igennem alle de tekniske og øvrige materielle vidundere, som du har dygtiggjort menneskene til at skabe i form af kolossale bygningsværker: skyskrabere, mægtige broer, tunneler, jernbaner, maskiner, elektriske anlæg, fabrikker, film og fjernsyn, kunst og litteratur og meget mere. – Jeg føler dig igennem den varme velsignelse, du igennem ædle videnskabsmænd, kunstnere, forfattere, politikere, forretningsfolk og arbejdere bringer verden. Du viser mig, at de alle hver især er med til at fuldkommengøre og forherlige det vidunderlige livets tempel, du i form af jordens sfærer har givet dem til bolig. Du lader mig her se dit første begyndende resultat af din omskabelse af dyret til menneske. Og så blændende er dette resultat, at jeg allerede nu kan se din guddommelige skabeevnes kvalitet begynde at komme til syne i de ufærdige menneskers manifestationer i en sådan udstrækning, at de trods dommedag eller ragnarok begynder at gøre jorden lysende og din nærhed i dem begynder at føles.
 
*

Kære Fader! – Tak fordi du ikke alene har gjort den timelige, materielle verden til ét med din personlige tale til mig, men også givet mig sansesæt, der – ikke gennem en trance- eller ekstasetilstand, – men gennem en permanent, vågen klar dagsbevidsthed, lader mig opleve alle de bag den fysiske verden fremtrædende kosmiske verdener, dybeste årsager, evige love og grundprincipper, gennem hvilke du netop er synlig i al din overjordiske, kosmiske stråleglans og evige natur. – Jeg priser og takker dig for den vidunderlige indvielse, de dyrebare ilddåbe, hvormed du har opladt mine øjne og ladet mig skue ind i din altomspændende kærlighed, alvisdom, almagt og storhed. Ville jeg på lysets vinger flyve tusinder af mile i sekundet, kunne jeg det ene århundrede efter det andet gennemfare dit umådelige rum uden nogen sinde at komme til bunds i dine vidder. Med ligeså vældig en fart kan jeg gå op i det, som er stort, og ned i det, som er småt, uden nogen sinde at komme til det største eller det mindste i dig. – Jeg lover og priser dig, fordi du har ladet mig skue tilværelsesplaner, hvis beboere er så mægtige, at deres manifestationsstoffer for os kommer til syne som mægtige universer med kloder, sole og mælkevejssystemer i det uendelige og vist mig, hvorledes disse kloder eller verdener, foruden at være organismer eller legemer for gigantiske brødre til os i udviklingen, samtidig udgør boliger eller tilværelsesplaner for den kategori af væsener, vi tilhører, og som udgør planteriget, dyreriget, menneskeriget og de øvrige guddommelige riger i det mellemkosmiske spiralkredsløb. – Samtidig har du vist mig, hvorledes underliggende spiralkredsløb er befolket med mangfoldige hærskarer af små universer, hvis beboere i dag udgør de kim, der engang i fjerne tider skal komme til at fremtræde som sollyse, menneskelige væsener, fra hvis bevidsthed din ånd skal stråle så stærkt, at de ved den vil komme til at oplyse kloder og gøre sig verdener underdanige.
 
*

Elskede, hellige Fader! – Jeg priser og takker dig, fordi du har vist mig, hvorledes alle eksisterende livsformer, planter og dyr af højst forskellige former, menneskeracer af forskellig farve, af forskellig udvikling, af forskellig skæbne, af forskellig moral, af forskellig opfattelse af dig selv, himmelske Fader, er under din skabende og styrende hånd. Du har ladet mig se, at ikke ét eneste væsen bliver svigtet eller kan blive mislykket i din guddommelige plan. Din ledende hånd er over hvert eneste væsen, hver eneste gudesøn. Du er hos ham i mørket. Du er med ham i hans lidelsesepoker, selv om han ikke aner eller forstår din nærværelse. Du er den ild i hans indre, der får ham til sejrrigt at opstå af primitivitetens mørke og kulde for at lade ham lyse og funkle din visdom og kærlighed ud over alt og alle. Således har du ført alle de væsener igennem dommedagens eller ragnaroks mørkesfærer, der i dag befolker dine højeste lysregioner. Og således er du i dag i færd med at føre alle mennesker ud af jordens mørke- eller lidelsessfærer og ind i dine lysregioners strålevæld.
 
*

Kære almægtige Fader! – Jeg priser og takker dig, fordi du har ladet mig vågne op i en bevidsthedstilstand, hvor jeg ser, at jeg evigt er stedet for dit almægtige åsyn. Du har i en guddommelig, faderlig korrespondance afsløret for mig dit umådelige riges mysterium, dit gigantiske væsens alvisdom, alkærlighed og almagt, og at verdensaltet er en evig kulminerende kærlighedsmanifestation, betingende alle eksisterende levende væseners evige livsoplevelse i dit lysende og varmende strålevæld. – Jeg takker dig, fordi du på så kærlig en måde har vist mig, at alle eksisterende levende væsener evigt har hvilet i dit guddommelige, lysende og varmende favntag, og at de aldrig nogen sinde vil komme til at få noget andet opholdssted. Jeg ser, at det kun er et tidsspørgsmål, når de mennesker, der i dag er uvidende om denne herlighed, skal vågne op til bevidsthed i evigheden og i salig henrykkelse skue livets kilde: solenes sol, hvis blændende lys og varme er din evige ånd, åbenbarende dig som den absolut eneste, sande Guddom og alle levende væseners evige Fader. Og således viser du mig her, at alle levende væsener befinder sig i et evigt guddommeligt slægtskab. Og jeg ser, at dette slægtskab kun kan blomstre i lys, lykke og salighed i kraft af overholdelsen af dit store kærlighedsbud: elsk din Gud over alle ting og din næste som dig selv, og at dette er al lovens fylde.
 
*

Kære himmelske Fader! – Tak fordi du således gennem en timelig, fysisk tilstand har ladet mig vågne op til en evig forklaret tilværelse, omstrålet af din kærlighed, og evigt kun omgivet af væsener, der er mig dyrebare, ligegyldigt hvor jeg så end måtte befinde mig, og ligegyldigt hvem jeg så end måtte komme i berøring med, thi du har givet mig at se og genkende ilden eller strålerne fra dit funklende åsyn i hvert eneste levende væsen.
 
____________
* I den trykte bog fra 2014 er her en fejl, idet "bevidsthedsudfoldelse" er blevet til "bevidsthedsudvidelse".
Næste