Det Evige Verdensbillede, bog 5
Udvalgte tekster
til symbol nr. 52
 
Livets Bog, bind 2, stk. 352
Jegets tredje kraftkilde. Følelse
352. Men denne dræbende eller eksplosive manifestation ville aldrig nogensinde kunne finde sted, hvis ikke der samtidig var en tredje energiart til stede. Eksplosioner kan nemlig ikke finde sted, hvis ikke der er noget, der kan sprænges. Dette noget er tilværelsens tredje grundenergi: følelsen. Denne energi er lige akkurat modsætningen til ild- eller solenergien, idet den i virkeligheden, hvor mærkeligt det så kan lyde, er identisk med verdensaltets kulde.
     Medens ild varmer, udvider, opløser eller dematerialiserer, har kulde til egenskab at fryse, fortætte, krystallisere eller materialisere. Og resultatet af disse her tre nævnte grundenergiers sammenspil bliver alt, hvad der kommer ind under begrebet "fysisk materie". Denne materie fremtræder så igen i de tre variationer: "fast", "flydende" og "luftformig", men er i hver variation i virkeligheden at udtrykke som "fast" eller "fortættet" materie.
     Det er altså på sammenspillet mellem ild og kulde, at hele den fysiske verden beror. De levende væseners legemsvarme eller temperatur er ligevægtspunktet eller balancen imellem de to energiers kamp i de levende væseners organismer. Alle faste eller fysiske materier er således en koncentration i følelse og tyngde. De udgør i virkeligheden bunden ild. Alt udtrykker eller repræsenterer derfor også en eller anden varme- eller kuldegrad. Alt fryser eller brænder. Der, hvor følelsesenergien er i mindrevægt opstår eksplosioner og brand. Alt her splintres og går til grunde, opløses eller dematerialiseres. Der, hvor følelsesenergien er i overvægt, opstår fortættelse, sammentrækning, fasthed, krystallisering, hvilket er det samme som fysisk synliggørelse eller manifestation. [...]
     Følelsesenergien binder altså den iltre eller farlige tyngdeenergi. Overalt, hvor den får overtaget, opstår der ro og stilhed. Inde i bevidstheden opleves følelsesenergien som en beroligende tendens. I sin renkultur i bevidstheden er den hverken sympati eller antipati, men udgør i virkeligheden en mental kulde. Herfra begrebet "isnende ro" eller "isnende kulde".
     Hvis et menneske føler antipati eller had, så er det ikke følelsesenergien, der er den dominerende. Det er derimod udtryk for, at der i samme væsens mentalitet endnu eksisterer en noget for let adgang for tyngdeenergien i bevidstheden. Antipati eller had er i virkeligheden kun delvis bunden eksplosionsenergi. Der behøves i reglen kun en ganske lille tilførsel af tyngdeenergi, og bægeret flyder over. Denne tilførsel sker igennem brutale tankematerier, hvilket vil sige hånende, irritable eller fornærmende udtalelser fra andre væsener. Og førstnævnte væsen bliver aldeles rasende. Det hidsige menneske har for lidt følelsesenergi. Ved ophævelse af denne mangel kommer roen tilbage. Det hidsige væsen behøver blot at stikke sine hænder i noget iskoldt vand. Kulden herfra, hvilket jo er det samme som følelsesenergi, overføres da til væsenets organisme og mentalitet, og den manglende følelsesenergi bliver erstattet, og roen kommer atter tilbage i det hidsige menneskes bevidsthed.
     Med følelsesenergien opbygger jeget den fuldkomne ro og orden i tilværelsen. Det er følelsesenergien, der holder kloderne på plads i universet. Og det er følelsesenergi, et væsen har brug for til værn imod hidsighed. Det er med følelsesenergien, et væsen må skaffe sig den stilhed eller ro i sindet, der gør det modtagelig for udviklingen hen imod brugen af endnu højere bevidsthedsenergier. Denne vigtige energi er jegets tredje kraftkilde.
Symbol af Martinus
Symbol 52
Følelsesuniverset. Følelsesatomet eller følelsessolsystemet