Det Evige Verdensbillede, bog 5
Udvalgte tekster
til symbol nr. 56
 
Artikelsamling 1, De kosmiske kræfter bag verdensgenløsningen, stk. 40.8-40.9
Makrovæsenets refleksimpulser i dets organismes mikroverden
40.8 [...] Hvis et menneske er ude for mange skuffelser og vanskeligheder, skaber dette også mørke i væsenets sindelag og tankeimpulser, der gennemstrømmer dets organisme, og kan her skabe nervesammenbrud, mavesår og den heraf følgende svækkelse. – Sorg, melankoli og livslede i sindelaget sender også refleksimpulser igennem organismen og skaber her svækkelse, træthed og forøget modtagelighed over for sygdomme. Hvis et væsen oplever noget meget opmuntrende og glædesbefordrende, sender denne energi også refleksvirkninger igennem organismen. Disse er overordentligt sundheds- og livgivende. En meget sund latter kaster en vældig sund og livgivende impuls igennem organismen. Hvis et menneske dyrker et for sit sindelag meget glædeligt interesse- eller skabelsesobjekt, kaster dette også sundhedsbefordrende eller livgivende impulser igennem dets organisme. Således sender hver eneste tanke- eller sindelagsimpuls, der går igennem væsenets mentalitet, opbyggende eller nedbrydende impulser gennem væsenets organisme alt efter den tanke- eller sindstilstand, det befinder sig i.
Makrovæsenets og mikrovæsenets livsbetingelse for hinanden
40.9 Men et levende væsens organisme eksisterer ikke blot for dens ophav alene. Den eksisterer også for at være bolig eller livsrum for mikrovæsener: organer, celler, molekyler og endnu mindre væsener. At disse mikrovæsener ikke kan være uberørte af disse makrovæsenets tanke- eller sindelagsimpulsers gennemstrømning af organismen, der jo er deres livsrum eller tilværelsesplan, er selvfølgeligt. De normale mikrovæsener i organismen er jo en livsbetingelse for dennes beståen. Det er derfor klart, at de mørke og onde tanke- og sindelagsimpulsers gennemstrømning af organismen er ødelæggende for dens mikrovæseners livsbetingelser. Og med ødelæggelsen af disse små væseners liv og velvære kan de ikke udføre den mission i organismens opretholdelse, som den er betinget af, og hermed opstår den tilstand i organismen, som makrovæsenet eller dens ophav føler som sygdom. På samme måde opstår der naturligvis sundhed, livskraft og velvære i organismen, når den gennemstrømmes af refleksimpulser fra makrovæsenets lyse og lykkelige tankeudvekslinger med andre væsener. [...]
 
 
Kosmos nr. 5, 2007, Svar på et brev fra en syg
 
[...] De rigtige tankeimpulser er nemlig det samme som mellemkosmiske, elektriske impulser. I samme grad, som De tænker i de rigtige impulser, oplader De Deres skæbneelement med disse impulser. Disse virker igen tilbage som positiv livskraft. Hele Deres fysiske organisme er et mellemkosmisk, elektrisk apparatur. Og alle funktionerne drives ved organisk eller mellemkosmisk elektricitet. Opladningen sker altså igennem alle de indtryk, De får igennem sanserne, alle de oplevelser De kommer ud for, og hvoraf nogle er glæde- og lykkebefordrende, medens andre er melankolivækkende og nedtrykkende. Som øverste leder og hersker over denne, af disse tankeimpulser affødte mellemkosmiske elektricitet eller livskraft, eksisterer Deres jeg eller højeste selv. I felter, hvor et menneske er ufærdigt eller uvidende, forstår det ikke at tænke rigtigt. Det kan ikke handle efter en viden eller erfaring, det ikke har. Men tænkningen sker alligevel, men bliver da fejlagtig og ført i blinde og bliver dermed negativ og kortsluttende i de felter i mentalitet og organisme, den skulle holde i drift og dermed i sundhed, normalitet og velvære.
     Som nævnt sker menneskets elektriske opladning, der er det samme som dets opladning med livskraft, igennem sanseoplevelserne fra den fysiske såvel som fra den åndelige verden. Sanseorganerne er organer for omformning af fysiske reaktioner til mellemkosmiske, elektriske impulser, der ved deres passage igennem underbevidstheden bliver til levende oplevelse i den vågne dagsbevidsthed. Herfra passerer de videre batteriorganerne for her at opsummeres som drivkraft for væsenets tanke- og viljefunktioner og disses overførelse til manifestation igennem den fysiske organisme. Denne manifestation skaber igen reaktion i de ydre omgivelser. Denne reaktion er det samme som væsenets skæbne. Desværre kan jeg ikke her gå ind på den nærmere detaljering af dette område. Men jeg håber dog, at De heraf kan forstå, at De har et meget effektivt middel til helbredelse i Deres egen hånd. Det gælder altså om at få den helt rigtige indstilling til sig selv og sine medvæsener og omgivelser. Jo mere man her tænker rigtigt og derved ser den guddommelige sandhed eller virkelighed i enhver situation eller i alt, hvad der sker, og dermed erkender livets urokkelige logik, der bevirker, at absolut alt, hvad naturen skaber, bliver til glæde og velsignelse i sit slutfacit og dermed også i ens egen skæbne, desto mere oplader man sine livskraftbatterier (mellemkosmiske, elektriske organer i overbevidstheden) med positiv livskraft. Positiv livskraft opstår således af optimistiske tankearter. Er et væsens tankearter derimod baseret på pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, bitterhed imod andre mennesker, som man mener er skyld i ens lidelser, giver de kun negative, mellemkosmiske, elektriske impulser og dermed en meget mangelfuld eller svækket livskraft. Men svækket livskraft betyder svækket funktion både i organisme og mentalitet. En sådan svækket funktion kan igen kun afføde nedsat livslyst eller glæde ved at være til. At føle livslykke og glæde ved at være til er en funktion. Men funktioner kan kun befordres ved kraft. I samme grad som kraften mangler, hører funktionen op. Disse funktionssvækkelser ligger altså til grund for alle eksisterende former for mentale og legemlige sygdomme. Og disse kan igen bringe væsenet til at begå selvmord, hvilken manifestation er det samme som kulminationen af tåbelighed.
     Alle sygdommes inderste årsag er således fejlagtig tænkning og opfattelse. Væsenet må sætte alt ind på at få optimistiske tanker, hvilket fås ved at erkende livets virkelige sandhed, der i sig selv er kulminationen af optimisme, grundet på sin identitet med alkærligheden. Hvis et sådant væsen med svækket eller nedbrudt livskraft begynder at tænke på, hvad det kan gavne andre syge og lidende væsener med, vil disse tanker begynde at udvikle ny livskraft. Tillige er intet mere befordrende eller skabende af positiv livskraft end erkendelsen af, at man ikke lider uskyldigt, at ens lidelser betyder Guds ophøjelse fra et lavere tilværelsesplan til et højere og mere fuldkomment livsniveau, hvor man er fri af sygdomme og lidelser. Vi må her huske på, at uden oplevelsen af mørket og dermed lidelserne ville vi umuligt få evner til at opleve lyset. [...]
Symbol af Martinus
Symbol 56
Den sunde atomvirksomhed i organismen