Logik
44. KAPITEL
Ægteskabet fortrænges af en ny mentalitet og degenererer
Det jordiske menneske udgør som omtalt "Adam" og "Eva", der manifesterer "syndefaldet" ved at spise af "kundskabens træ på godt og ondt" og derfor er på vej ud af "paradisets have" eller ægteskabets zone. Denne zone udgør ikke et fysisk landområde, men er en særlig bestemt mental tilstand, et særligt bestemt udviklingstrin, en særlig bestemt form for oplevelse af lykke i det levende væsens evige tilværelse. Da denne lykkeoplevelse igen eksisterer som virkningerne af opfyldelsen af særlige bestemte betingelser eller love, vil den netop stå og falde med henholdsvis denne opfyldelses manifestation eller ikke-manifestation. Nævnte opfyldelse resulterer udelukkende i absolut kun én eneste ting, nemlig: ægteskab.
      Alt, hvad der ikke resulterer i dette, enhver manifestation, enhver tanke, enhver hensigt, der ikke manifesteres til fordel for ægteskab, kan kun være en gene for dette og er således underminerende den førnævnte lykkeoplevelse eller mentale tilstand, der hedder "paradisets have". Det er derfor en selvfølge, at sådanne manifestationer, tanker og hensigter kun kan eksistere som identiske med "den forbudte frugt" i nævnte have, og bliver derved det samme som "nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt".
      Men "nydelsen af kundskabens træ" kan jo kun eksistere som oplevelse af kundskab, hvilket igen vil sige det samme som udvikling af forstand, intelligens eller visdom. Men denne udvikling er jo det samme som "syndefaldet".
      Men hvad mener man så om vore universiteter, skoler og læreanstalter? – De bliver jo ligefrem produktionsanstalter for skabelse af "syndefald". Og disse anstalters videnskabsmænd eller lærere er således væsener, der i særlig grad har "nydt af kundskabens træ" og derved er blevet specialister i overtrædelsen af "paradisets love". Ved deres livsgerning bliver de ikke alene selv "lovovertrædere", men har i kraft af denne ligefrem påtaget sig selve "slangens" rolle og "forfører" deres unge elever ved dagligt at overrække dem den "forbudte" frugt: undervisning i ting, der ikke hører ind under ægteskab, såsom: matematik, geologi, astronomi eller alle de mange andre former for grene af videnskab, der eksisterer. – Hvad kommer disse ægteskabet ved? –
      Tror man ikke, at ræveparret i deres tomme jordhule, storkeparret i deres luftige rede på bondens tag såvel som eskimoparret i deres fattige snehytte i polarzonen nyder selve ægteskabsglæden indtil hundrede procent uden netop disse nævnte "forbudte frugter"? –
      Nu vil man måske hævde, at videnskaben jo dog har sat jordmenneskene i stand til at omgive ægteskabet med moderne komfort eller luksus og på denne måde bidraget til at gøre dette mere lykkeligt. – Men er dette ikke en stor illusion? – Ægtefæller, der fordrer komfort, luksus og rigdom, for at deres ægteskab kan være lykkeligt, er allerede degenererede, ægteskabeligt set. En ægteskabelig lykke, der skal stives af med disse ting, må da være mindre end en ægteskabelig lykke, der ikke behøver disse ting.
      I en zone, hvor ægtefællernes glæde over gensidigt at eje og "føle sig ét med hinanden" er den højeste salighedsfornemmelse eller livslykke, giver de gladelig afkald på alt andet blot for opnåelsen og bevarelsen af denne oplevelse. Hvis de ikke gør det, er det netop udtryk for, at nævnte oplevelse ikke er den højeste livslykke for dem, men derimod de ting, som de ikke vil give afkald på; og de er da allerede et godt stykke vej borte fra centrum i "paradisets have", i særdeleshed da de samme ting kun kan være identiske med de "forbudte frugter".
      Den moderne videnskab, det omfattende studium, den altgennemtrængende forskning, som tilsammen udgør den fundamentale "nydelse af kundskabens træ", borer en stor kile ind i jordmenneskets mentalitet. Ved siden af den ægteskabelige interesse, som oprindelig fyldte hele mentaliteten, indpodes nu, gennem nævnte kile, et helt ocean af oplysninger eller kundskaber. Disse kan ikke eksistere i deres nye opholdssted uden at skabe tilsvarende nye former for interesser. Ved siden af den ægteskabelige interesse vokser der således nye interesser frem. Den førstnævnte interesse må altså dele plads med de sidstnævnte. Men derved bliver ægteskabeligheden, hos det pågældende individ, jo ikke mere hundrede procent. De nye interesser kræver også dyrkning. Og jo mere de dyrkes, desto mere degenererer ægteskabet. Dette bliver efterhånden til en biting for tilsidst, gennem det ene liv efter det andet i individets reinkarnation, helt at blive fortrængt af den ny mentalitet. Et nyt "paradis" skimtes. Ægtefællerne "Adam" og "Eva" vil der have aflagt deres dyriske ham. "Leret" er "indblæst livsens ånde". Det uvidende væsen er blevet vidende. Det fuldkomne menneske, "skabt i Guds billede efter hans lignelse" er blevet til. Og indhyllet i kundskab og visdom, der er alkærlighedens sande stråleglorie, skuer et nyt funklende væsen ud over verden.