Bisættelse
101. KAPITEL
Ligbrænding kan aldrig blive en lov for den samlede menneskehed, og jordkloden kan ikke komme til at gå under ved ild
Med hensyn til jordkloden som makroindivid for det jordiske menneske, da har dens almenbevidsthed forlængst passeret den hedenske udviklingsstandard, der repræsenteres ved ligbrænding.
Dette vil igen sige, at jorden som individ betragtet er –
"antiligbrænder".
Tankeklimaet:
antiligbrænding er således i en altovervejende majoritet i dens bevidsthed og kan aldrig blive andet.
Dette vil igen sige det samme som, at det tankeklima, der repræsenteres ved det antal individer indenfor dens område, som ønsker ligbrænding, i realiteten bliver mindre.
Dette forhindrer naturligvis ikke, at det måske undertiden kan se ud, som om nævnte tankeklima er i tiltagende.
Men det viser sig ved en nærmere analyse, at det kun er indenfor visse lokale kredse, hvor man enten i kraft af et endnu ufølsomt, dødt eller primitivt felt i bevidstheden overfor mikroverdenen eller kun i kraft af manglende eftertanke er suggereret til at tro på den tiltalende
"større hygiejne", som ligbrændingen tilsyneladende repræsenterer, at der kan forekomme fremgang.
Udenfor disse lokale kredse i menneskeheden vil ligbrændingen støde på en urokkelig mur.
Og da denne udenfor de nævnte kredse fremtrædende del af menneskeheden udgør jordens almenbevidsthed, og dennes modtagelighed for videnskabelig udvikling og åndsforskning befinder sig i en stærkt tiltagende vækst, vil en så uvidenskabelig handlemåde som en ligbrænding aldrig nogen sinde nå at kunne blive en ved lov indført tvungen foranstaltning for den samlede menneskehed.
Og det bliver blandt andet derigennem synligt, at jorden aldrig kan blive genstand for en totalopløsning ved ild.
Den unaturlige undergang af jorden, som blev beskrevet i kapitel 91, kan således ikke blive en kendsgerning.
Jordkloden er for langt fremskreden i udvikling.
Dens udstråling, dens aura, der netop udløses i kraft af eller er baseret på det tankeklima, der er almengældende, vil umuliggøre ethvert sammenstød med et andet himmellegeme.
Den er ligesom ethvert levende væsen beskyttet i sin atmosfære.
Og katastrofer ved ild kan kun forekomme partielt – ikke totalt indenfor dens samlede område, og absolut kun i en udstrækning, der netop svarer til udstrækningen af de bevidsthedslag i dens fremtræden, hvis mikroindivider (mennesker) er ufølsomme overfor andre væseners død eller undergang ved ild.