Bisættelse
110. KAPITEL
Dekoration af afskårne blomster er det samme som en buket af afskårne plantelemmer og giver det udsmykkede en uren aura
Trods menneskenes kærlighed til planterne er deres forhold til disse former for liv dog temmelig hårdhændet. Det er efterhånden blevet en meget udbredt skik ved jordefærd, begravelse eller bisættelse at udsmykke ligkisten med et væld af afskårne blomster. Rent overfladisk er der tilsyneladende ikke noget ondt i denne udsmykning, idet den jo er udtryk for en vis sympatitilkendegivelse overfor den afdøde. Men ved en nærmere kosmisk analyse bliver en sådan handlemåde mildest talt forfærdelig. For det højt klarsynede væsen er udstrålingerne fra et sådant blomstervæld ikke rene. Den højeste aura omkring kisten er inficeret med mørke stråler, der lader den fremtræde i et grumset skær. Blomstervældet består nemlig som før nævnt kun af afskårne blomster eller plantedele, altså en samling amputerede plantelemmer.
      Man har i blind uvidenhed og på basis af manglende evne til at føle plantevæsenets identitet som levende væsen været med til, enten ved at købe blomsterne afskårne eller ved selv at have plukket eller afrevet disse, at holde det dræbende princip i kulmination. Man har været med til at holde lemlæstelsesideen ved lige. Man har berøvet de pågældende plantevæsener deres skønneste pryd. Blomsterne er jo basis for disse væseners højeste livsglæde.